- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
167

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII. Fristatens Undergang - 71—75. Fremmed Indblanding og Underkastelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ærespligt at holde sine Løfter over for Kongen, medens
Gissur ikke lagde sig videre i Selen for at fremme
Kongens Sag og var alt andet end tro mod Torgils.
Biskop Henrik, der var meget ivrig for Kongens Sag
og overmaade voldsom i sin Fremfærd, bandlyste
dem begge skiftevis, naar han var utilfreds med deres
Optræden, ligesom han ogsaa gjorde med flere andre
Høvdinger. Men tilsidst fik Biskoppen sat igennem,
at Gissur (1254) blev kaldt til Norge og her holdt
tilbage. Derefter forligtes Biskoppen og Torgils, som
begge var lige trofaste Venner af Kongen, og de
havde nu i nogen Tid hele Magten paa Nordlandet.

I Aaret 1255 sendte Kongen en af sine Tillidsmænd,
Ivar Engleson, til Island, for at denne sammen
med begge Biskopperne skulde arbejde for hans
Sag. Og det lykkedes ham (i Foraaret 1256) med
Torgils’s og Biskop Henriks Støtte at faa alle
Bønder i Skagefjorden og Øfjorden samt Størstedelen
af Bønderne i hele Nordfjerdingen til at gaa ind
paa at betale Kongen Skat. Men i Syd- og
Vestfjerdingen fik han intet som helst udrettet, hvad
man gav Gissurs Venner Skylden for. Kongen satte
da Torgils over Øfjorden og flere andre Herreder,
som han beholdt, indtil han ved et Overfald blev
dræbt i Januar 1258.

74. Efter Torgils Skardes Død var Gissur alene
tilbage af de Høvdinger, som Hakon havde anvendt
til at fremme sine Planer paa Island. Men han var
ogsaa den, som Kongen i Grunden holdt mest af.
Hakon mindede ham da ogsaa tit om, at de var
Frænder, idet Gissur jo saa vel gennem sin Stamfader
Gissur Hvide (S. 126) som gennem sin Moder, der var
en Datterdatter af Jon Loftsson (S. 139), langt ude
var beslægtet med den norske Kongefamilie. Kongen
viste ham derfor stor Hæder, selv om han syntes, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free