- Project Runeberg -  Israels og Judas historie i korthed /
12

(1889) [MARC] Author: Julius Wellhausen - Tema: The Holy Land, Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Folkets første historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

624
ganske tabtes i freden. Han havde sit faste hofhold
paa gudsdyrkelsesstedet, her holdt han sig ogsaa i
hændelsesløse tider, og her lod han sig sikkert finde
i de urolige. Hans hovedhelligdom, paa Moses1 tid
maaske hans eneste, var ved den saakaldte pagtens
ark. Den var et afgudsbillede, nærmest æslet til
et krigersk vandre- og leirliv; men hjemkommen
fra striden blev den fremdeles, som tegn paa Jahves
nærværelse, midtpunktet for hans dyrkelse. Guds
tjenesten havde imidlertid endnu en høiere betyd
ning, idet den hellige retskundgjørelse, Jahves
thora, var forenet med den. Først havde Moses
efter presten i Midians veiledning sat retten ved
Kades’ kilde, og siden blev den sat der af dem,
der havde holdt lag med ham og tat aandelig arv
efter ham. Naar de sædvanlige dommeres visdom
eller kaldsret ikke strak til, henvendte man sig til
guddommen, det vil sige til helligdommen og dens
tjenere. Men ikke blot i krigstilfælde, men ogsaa
i enhver anden nød, hvor man ikke vidste, hvad
man skulde gjøre, spurgte man Jahves mund, idet
man hentede raad hos presterne. Disse afgjorde
sagen enten efter skjøn eller ved lodkastning
det hang altid mest af sagen seiv —, men ikke
efter lov. Alene fra Jahve havde de sin visdom.
De kunde ikke gi sit skjøn retskraft, men blot
veilede og lære. Deres magt var en guddommelig,
eller som vi siger en moralsk, den afhang af den
frie godkjendelse af en grundtanke, der levede i
folket uden at være tydelig udtalt, af Jahve, der
vistnok var baandet i den almene følelse for retten
og det rette, men dog kun for enkelte aabenbarede
sin vilje. Den prestelige thora var helt og holdent
en upolitisk eller førpolitisk ordning, der var til,
før staten blev dannet, og hørte til dens usynlige
gruudstolper.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/israhist/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free