- Project Runeberg -  Israels og Judas historie i korthed /
13

(1889) [MARC] Author: Julius Wellhausen - Tema: The Holy Land, Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Folkets første historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

625
Krig og ret var religion, før de blev tvang og
borgerlig ordning. Dette er den virkelige mening
med, hvad vi kalder theokrati (gudsstyre). En egen
stat af særlig hellighed har Moses ikke grundlagt
paa den sætning „Jahve er Israels gud". Har han
gjort dette, har det i al fald ikke havt den mindste
praktiske følge og ingen historisk betydning. Her
efter som før stod den gamle patriarkalske forfat
ning ved magt i familierne og ætterne, hvis man
kan bruge ordet forfatning om en uordnet sam
ling af ensartede bestanddele. Den faste embeds
myndighed, der fandtes, var paa de ældstes og æts
høvdingernes hænder. De raadede over sit hus og
dets stridskræfter, og i fred dømte de inden sin
ring. Men dette tungvinte regimente svigtede, jo
større de opgaver blev, som historien paala folket.
Da indskjød man sagen for Jahve. Han var kun
den sidste overordentlige domstol, som man saa
meget hyppigere gik til, jo mindre de sædvanlige
myndigheder formaadde. Theokratiet kan man sige
frerakom som en afløsning af anarkiet. Virkelig og
retslig gyldighed havde kun den patriarkalske af
gjørelse. Først efterhvert blev Israel ved religionen
til en politisk enhed som Jahves folk. Jahve over
vandt starameguderne, før folket overvandt stam
merne. Han var længe den eneste modvægt mod
de centrifugale (midtpunktflyende) kræfter, der havde
den verdslige magt paa sin side. Af den religiøse
fællesfølelse fremkom staten, ikke en særhellig stat,
men i ordets vanlige betydning. Staten var i sig
seiv hellig, fordi den fremstod som et religiøst
ideal, der skulde naas i kampen mod træghed og
selvraadighed. Den kraft, staten skyldte sin oprin
delse, virkede ogsaa efterdens dannelse. Det var endda
i høiere grad tilfældet end ønskeligt for dens trivsel.
Israeliterne har som bekjendt ikke bragt det til en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/israhist/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free