Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Folkets første historie - II. Bosættelsen i Palæstina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
627
Gudsbegrebets saakaldte partikularisme (afsondret
hed), Jahves omsorg for Israels gjøremaal, var den
sande styrke i denne religion. Deri laa dens fri
gjørelse fra mythologiens ufrugtbare leg og dens
sans for de moralske opgaver, der kun kan løses
under bestemte forhold. Som folkets gud blev
Jahve rettens og retfærdighedens gud, og som saa
dan blev han den høieste og tilslut den eneste
magt i himmelen og "paa jorden.
Tl.
Bosættelsen i Palæstina.
Det nordlige Moab strak i længden ikke til
for Israeliterne, og de vest for Jordan boende
kananiters splittelse i en mangfoldighed af stæder
og riger lokkede dem til angreb. Det første forsøg
gjorde Juda sammen med Levi og Simeon, men
uden held. Simeon og Levi blev ganske oprevne.
Juda erobrede vistnok bjerglandet vest for det døde
hav, men led ligeledes svære tab, der først bøtedes
ved tilgang af enkelte kananitiske ætter.
Paa grund heraf traadte nu istedetfor den
gamle deling af folket i Lea og Rakel en anden,
nemlig i Israel og Juda. Israel omfattede alle
stammer undtagen Simeon, Levi og Juda, hvilke
allerede i Deboras sang ikke mere er tat med som
hørende til Israel, mens de øvrige nøie og udførlig
mønstres.
Paa den halvt mislykkede første indvandring i
vest fulgte en anden og mægligere, der havde langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
