- Project Runeberg -  Israels og Judas historie i korthed /
102

(1889) [MARC] Author: Julius Wellhausen - Tema: The Holy Land, Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Jødedommen og kristendommen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

714
sige: enhver mand blev oplært i den. Naar lægfolk
ikke seiv kunde ta del i ofringen, skulde de i det
mindste ha den nøiagtigste kundskab derom. Loven
var midlet til at lægge alle hele den store guds
dyrkelse paa sinde. Men desuden blev tempel
gudstjenestens tyngdepunkt lagt i menigheden seiv,
idet den gudstjenstlige sang, der trods dens ud
førelse af sangerkor i virkeligheden var en menig
hedssang, fik større betydning end de gudstjenstlige
handlinger, som den gav liv og aand. Israels
hellige tronede ikke over alterets røgsøiler, men over
den i bøn hensunkne menigheds lovsange. Ofrene
var kun en ydre leiligbed til at søge templet, den
sande grund laa i trangen til at bli oplivet og
styrket i sin aand.
Religionen blev ved thora til en læresag. Deraf
nødvendigheden af at ha lærere i det andet tempels
menighed. Ligesom de skriftlærde havde nedskrevet
thora, havde de ogsaa den opgave at indprente
den og gjøre den til rettesnor for livet. Derved
la de grunden til udfyldninger og afændringer, der
voksede med tidens trang. Stedet, hvor læren blev
foredraget, var synagogen, hvor loven og profeterne
paa sabbatsdagen blev forelæst og forklaret. Syna
gogen og sabbaten var vigtigere end templet og
festerne, de skriftlærde overgik i moralsk indflydelse
presterne, der maatte nøie sig med den ydre magt
og ære. Det var selvfølgeligt, at rabbinerne tilsidst
blev prestehøvdingernes arvinger. Imidlertid fattedes
der altid meget paa, at lovens herredømme, der
var godkjendt i læren, ogsaa i livet trængte fuld
stændig igjennem. De fornemme prester, der stod
i spidsen for theokratiet, opgav følgelig ikke sit
eget herredømme. Der var ogsaa skabbede faar i
hjorden, som i de øvre, saa og i de lavere sam
fundslag. Skolen kunde ikke ganske bli livets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/israhist/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free