Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Jødedommen og kristendommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
718
en af gud dømt og afsløret øientjener. Ligesaa tar
alle ærgrelse af en gudløs mands lykke og jubler
høit over hans fald, ikke af spot og avind, men
fordi deres tro i det ene tilfælde blir rokket, i det
andet stadfæstet.
Den sjælevaande, hvortil disse grublerier førte,
faar et gribende udtryk i Jobs bog. Paa høide
punktet af sin sjælelidelse, redningsløs dømt til
synderes død og dog fuldt overtydet om sia from
hed, kræver Job hævn for sit uretfærdig udgydte
blod. Men hævnen maa fuldbyrdes paa gud, og
hvem skal være guds hævner? Det blir da ingen
anden end gud seiv, og saa staar man for den
rare tanke, at gud skal ta til gjenmæle mod gud
for den uskyld, gud seiv har myrdet. Han indan
ker sin sag fra nutidens gud til fremtidens, men
begges enhed blir dog fastholdt. Den gud, der
myrder ham, er det eneste vidne om hans uskyld,
der nu er git op af verden og hans venner. Det
er en indre modsigelse, der paa denne maade blir
personliggjort. Vennernes standpunkt sidder den
lidende seiv i lemmerne, og deraf hans sjælekamp.
Men støttet paa sin gode samvittigheds uovervinde
lige magt, kjæmper han sig ud af sin grublen, han
tror sin egen selvfølelse mere end kjendsgjerninger
nes vidnesbyrd og verdens dom, og ved siden af
virkelighedens rædsomme gud vinder troens ret
færdige gud sig seirrig frem.
Job tilstaar tilslut, at han ikke forstaar guds
veie, hvilket er et udtryk for, at han trods alt
holder fast ved sig seiv og ved gud, at altsaa ikke
den ydre erfaring, men den indre følelse er afgjø
rende. Denne indre følelse af guds samfund med
den fromme træder os jogsaa i nogle salmer imøde
som en urokkelig sandhed, om end stemningen i
disse salmer er fremkaldt af et særligt tryk. Det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
