Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Jødedommen og kristendommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
723
syge, og disse lidet tiltalende træk er altfor meget
raadende. Monotheismen nåar til den mest følge
rigtige udvikling og blir paa samme tid en tjener
af den mest indsnevrede selvsyge. Himmelens og
Jordens skaber indspinder sig i en liden frelsesind
retning, den levende gud stiger ned fra sin trone
til bedste for sin lov. Loven trænger sig ind over
alt, der aabner og lukker himlen. Religionen blir
saaledes uden nogen sjæl, og uden frugt for moralen.
Der kræves en gudstjeneste, der med rette kan
kaldes unaturlig, og som hverken tiltaler forstand
eller følelse. Arbeidet sker blot for øvelsens skyld,
kommer ingen tilgode og glæder hverken gud eller
mennesker. Der er intet indre maal at stræbe efter,
som mennesket kan naa ved sig seiv, men et ydre,
lønnen, der ligesaa godt kunde være knyttet til
andre og endda underligere vilkaar. Idealet er et
negativt: at vogte sig for synd, ikke et positivt: at
gjøre godt paa jorden. Det er en moral, som til
sin virkeliggjørelse neppe trænger andre mennesker.
De fromme øvelser kan vel dæmme op for livet og
holde det i tømme, de kan tilslut gjøre det til en
eneste stor sabbat, men de kan ikke gjennemtrænge
dets rod, Hændernes gjerning og hjertets attråa
falder fra hinanden. Gjerningerne har intet hensyn
til jordiske øiemed, men haabet er saa meget mere
verdsligt. Der er ingen sammenhæng mellem den
gode og det gode. Saadan er jødedommens lære,
rigtignok med rosværdige undtagelser, der dog ikke
er mange.
Evangeliet udvikler skjulte spirer i det gamle
testamente, men gjør indsigelse mod den raadende
retning i jødedommen. Jesus forstaar monotheismen
anderledes end sine samtidige. De tænker derved
paa hedningernes d-aarskab og paa den store lykke,
at de kan kalde den sande gud sin gud. Jesus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
