Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Jødedommen og kristendommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
724
tænker paa de uafvendelige krav, skaberen stiller
til skabningen. Han føler, hvorledes gud raader i
livet, han aander i dommerens frygt, der kræver
regnskab for hvert unyttigt ord og har magt til at
fordærve sjæl og legeme i helvede. Denne mono
theisme lar sig ikke nøie med visse forud aftalte
ydelser, var de end nok saa store og mange, men
kræver det hele menneske og gjør delthed og hyk
leri umulig. Jesus spotter over lovens gjerninger,
over vaskning af hænder og fade, over tiende af
dild og kummen, over ikke at gjøre godt paa sab
baten. Imod den ufrugtbare selvhelligelse sætter
han en anden moralsk grundsætning, næstekjærlig
heden. Han slaar vrag paa den slags godhed, der
siger til far og mor: „naar jeg ofrer, hvad jeg
kunde gi eder, gjør jeg eder størst nytte". Han
taler for det sværeste i loven, for den almene
moral, der i andres velfærd har et maal, hvis værd
straks staar klart for alles følelse. Denne naturlige
opofrelsesmoral kalder han guds bud, hin over
naturlige, der vil overbyde den, er ham kun menne
skepaafund. Dermed hører fromheden op at være
en kuast, som rabbinere og farisæere forstaar bedre
end det ulærde folk, der ikke kjender loven. Sko
lens hovmod er ilde faren hos Jesus, han vil intet
vide om noget fromt parti eller nogen\idskillelse af
de retfærdige, han fordømmer, at andre dømmer
om et menneskes værd for gud. Helligheden er
ræd for at komme syndere nær, han derimod hjæl
per verden mod synd og elendighed, og intet bud
blir saa fyndig indprentet som at tilgi andre deres
skyld, ligesom man seiv haaber at faa tilgivelse i
himmelen. I den mest afgjørende modsætning til
jødedommen opfatter han guds rige ikke blot som
en fremtidig løn for’ vort arbeide, men som et nær
værende maal for vor stræben, idet han gjør det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
