- Project Runeberg -  Israels og Judas historie i korthed /
114

(1889) [MARC] Author: Julius Wellhausen - Tema: The Holy Land, Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Jødedommen og kristendommen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

726
Udtrykket er ligefrem, men sagen er ny. Han
først ved sig som guds barn, ikke i en stemning af
sindsoprør, men i al ro. Før ham har ingen følt
dette og udtrykt det paa en saadan maade. Han
er faderens førstefødte, men dog en førstefødt blandt
mange brødre; thi ikke paa grund af at han er ene
staaende, kommer han i dette forhold til gud, men
fordi han er menneske. Han bruger udtrykkelig
meuneskenavnet for at betegne sit eget jeg. Idet
han for sig seiv har fundet adgång til gud, har han
aabnet den for alle, og idet han har aabenbaret
guds væsen, har han med det samme aabenbaret
menneskets væsen.
Evigheden nåar hos ham ind i nutiden, alle
rede paa jorden lever han midt i guds rige, endog
dommen ser ban allerede hernede fuldbyrdet i
menneskesjælen. Dog er han langt fra den mening,
at den, der ret elsker gud, ikke skal kræve, at gud
gir ham sin kjærlighed igjen. Han lærer at bære
korset, men lærer ikke, at korset er sødt, og at
sygdom er sund. Den vordende forsoning’ mellem
tro og skuen, mellem moral og natur staar altid i
baggrunden af hans verdensanskuelse, og seiv om
han for sin egen person havde kunnet undvære
denne forsoning, er den ham dog nødvendig som et
retfærdighedens krav. Dette er sikkert; men ellers
er det ny testamentes lære om de sidste ting saa
gjennemtrukket af disciplenes jødiske forestillinger,
at det er vanskeligt at udskille det ægte deraf.
Jesus følte ingen trang til at sønderbryde bille
der, han var saa indvortes fri, at ingen ydre tvang
trykkede ham, saa- uovervindelig, at han under de
sværeste byrder ikke opgav aanden. Dette skulde
man gjøre, sa han, og hint ikke forsømme, han
vilde intet jota opløse, men kun fuldende. Han
har ikke tænkt paa at forlade det jødiske samfund.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/israhist/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free