Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Jødedommen og kristendommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
725
til menneskets første opgave at hjælpe og derved
virkeliggjøre guds rige paa jorden. Kjærligheden
er midlet, og kjærlighedens samfund maalet.
Selvfornægtelse er evangeliets krav, hvilket er
enstydigt med sindsforandring, der maa gaa forud
hos dem, der skal træde ind i guds rige. Viljen
gaar derved ud af sammenhængen med sig seiv og
sætter en absolut ny begyndelse, der ikke har sin
grund i fortiden. Aarsagssammenhængen hører der
med op, og en vedvarende vekselvirkning mellem
gud og sjælen begynder. For at underet kan
komme istand, maa det troes, ikke forstaaes. Det
er umuligt for mennesker, men ikke for gud. Dette
er ikke en blot paastand af Jesus, men han har
seiv i sin egen person godtgjort det. Indtrykket
af hans person har overtydet disciplene om synds
forladelsens og gjenfødelsens kjendsgjerning og git
dem mod til at. tro paa et nyt gudeligt liv og til
at føre det. Han havde virkelig mistet sit liv og
vundet det igjen, han kunde, hvad han vilde. Han
var løst fra slægtens baand og fra den selvsyge
naturs lidelser, han havde fundet frihed og person
lighed hos gud, der kan løfte alle dem op til sig,
der stræber derefter.
Jesus virker i verden og for verden, men staar
med sin tro over verden og udenfor den. Han kan
ofre sig for verden, fordi han intet kræver af den,
men i hjertets skjulte menneske har han vundet
sindsro og sjælefred. Der er intet spor af den
slags virksomhedstrang hos ham, der søger sin til
fredsstillelse i sin egen virkens uro. Det fuldkom
men oververdslige standpunkt, i hvilket Jesus finder
mod og kjærlighed til at gi sig af med verden, har
hos ham intet overspændt ved sig. Han tror guds
forsyn og gir sig hen til det, han staar som et barn
til ham og kalder ham helst den himmelske fader.
J. Wellhausen: Israels og Judas historie, 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
