Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Wadstena
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sølstraale, for at den fuldmodne Rose aabner sig. —
Agda maatte han sige det, og hun hørte hans Ord
og førskrækkedes og sprang sin Vei; men Tanken blev
hos ham, og Hjertet gik efter Tanken og blev der.
Hun elskede ham igjen, saa fast, saa tro, men i Tugt
og Ære; og derfor kom den fattige Olof til den
rige Kræmmer og beilede om Datterens Haand. Men
Mickel flog Skodde for sin Dør og for sit Hjerte
med, han hørte hverken Graad eller Bøn, men kun
sin egen Villie, og da liden Agda ogsaa holdt fast
ved fin Villie, satte hendes Fader hende i Wadstena
Kloster, og Olof maatte døie, som der staaer i den
gamle Vise, at de kastede
„— den svarta mull
Allt öfver skön Agdas arm!”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
