Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Wadstena
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dell Gamle synger dig ogsaa om Skjøn Agda
og Olof Tyste, og Klosteret staaer i sin Pragt,
Klokkerne ringe, Steenhuse reise sig, de stige selv fra
Wetterns Vande; den lille By bliver stor, med Kirker
og Taarne; Gaderne vrimle med alvorlige, velklædte
Borgere; ned af Trappen paa det gamle Raadhuus,
vor Tid har det endnu, stiger med Sværd ved Siden
og i foret Kaabe den rige Mickel Kræmmer,
Wadstenas mægtigste Borger; ved Siden af ham
gaaer hans unge, deilige Datter Agda, rigklædt og
glad; Ungdom i Skjønhed, Ungdom i Sind. Alle
Øine see paa ham, den Rige, og glemme dog ham
for hende, den Skjønne. Livets bedste Lykke blomstrer
for hende, høit flyver hendes Tanke, høit flyver hendes
Sind; hendes Fremtid er Lykke, det var Mængdens
Tanke; og mellem de Mange saae En paa hende,
som Romeo saae paa Julie, som Adam saae paa
Eva i Paradisets Have, denne Ene var Olof, den
smukkeste unge Mand, men fattig, som Agda var
riig; — og han maatte dølge sin Kjærlighed; men da
han kun levede i den, kun vidste at tale om den,
blev han stum og stille, — efter Maaneders Forløb
kaldte Byen ham Olof Tyste.
Nætter og Dage kjæmpede han mod sin Elskov,
Nætter og Dage leed han i unævnelig Qval, — men
tilsidst — der behøves kun een Dugdraabe, eller een
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
