Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XIII. En Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Onde kommer udenfra og indenfra. Nei, jeg kan ikke
tænke det, skjøndt Du siger det!“
*
Det var Efteraar, Løvet faldt af Bladene, den
alvorlige, strenge Præst sad ved en Døendes Seng,
en from troende lukkede sine Øine; det var
Præstekonen.
„Faaer Nogen Fred i Graven og Naade hos sin
Gud, da er det Dig!“ sagde Præsten, og han foldede
hendes Hænder og læste en Psalme over den Døde.
Og hun blev ført til Graven; to tunge Taarer
trillede ned over den alvorlige Mands Kinder; og i
Præstegaarden var det stille og tomt, Solskinnet
derinde var slukket, hun var gaaet bort.
Det var Nat, en kold Vind blæste hen over
Præstens Hoved, han slog Øinene op, og det var
ligesom om Maanen skinnede ind i hans Stue, men
Maanen skinnede ikke; en Skikkelse var det, der stod
foran hans Seng; han saae sin afdøde Kones Gjenfærd,
hun saae paa ham saa inderligt bedrøvet, det
var som vilde hun sige noget.
Og Manden reiste sig halvt op, strakte Armene
ud imod hende; „Du ikke heller forundt den evige
Ro? Du lide? Du, den Bedste, den Frommeste!“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:39 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/isverrig/0099.html
