Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. En Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og den Døde boiede sit Hoved til et Ja og lagde
Haanden paa Brystet.
„Og kan jeg skaffe Dig Ro i Graven?“
„Ja!“ lød det til ham.
„Og hvorledes?“
„Giv mig et Haar, kun et eneste Haar af Hovedet
paa den Synder, hvis Ild aldrig vil slukkes,
den Synder, som Gud vil nedstøde i Helvede til evig
Pine.“
„Ja saa let maa Du kunne løses, Du Rene,
Du Fromme!“ sagde han.
„Saa følg mig!“ sagde den Døde. „Det er os
saa forundt. Ved min Side svæver Du hvorhen Dine
Tanker vil; usynligt for Menneskene staae vi i deres
hemmeligste Vraa, men med sikker Haand maa Du
pege paa den til evig Qval indviede, og før Hanegal
maa han være fundet.“
Og hurtig, som baaret af Tanken, vare de i den
store Stad; og fra Husenes Væg lyste med
Ildbogstaver Dødssyndernes Navne: Hovmod, Gjerrighed,
Drukkenskab, Vellyst, kort, hele Syndens syvfarvede
Bue.
„Ja derinde, som jeg troede det, som jeg vidste
det,“ sagde Præsten, „huse de den evige Ilds
Indviede.“ Og de stode foran den prægtig oplyste Portal,
hvor den brede Trappe prangede med Tæpper og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
