Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Upsala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
breder sig ud, vi see gamle Upsalas Høie, vi see
Upsala By med sin Kirke, der som Notre-Dame
„løfter Steen-Armene mod Himlen;“ Universitetet viser
sig, halv Slot, halv Caserne i sit Udseende, og høit
paa den grønsværklædte Banke staaer det gamle, rødmalede,
store Slot med sine Taarne.
Vi lægge ind til Bolværket nær ved den hvælvede
Bro, og stige saa iland. Hvorhen bringer Du os
først, Du vor Fører med den forthvide Studenterhue?
Gaae vi op til Slottet, eller til Linnés Have? Gaae vi
til Kirkegaarden, hvor Nelderne vore over Tørneros’s
og Geijers Grave? Nei, til det unge, friske Liv,
Upsals Liv, Studenterne. Du fortæller os om dem, vi høre
Hjerteslaget, og voxt Hjerte slaaer stærkt mod dem igjen.
Det første Aar under Danmarks Krig mod
Insurgenterne forlod mangen brav upsalsk Student sit
stille, hyggelige Hjem, og stillede sig i de danske
Brødres Række; Upsalas Studenter opgave deres
gladeste Fest, Maidagen, og de Penge, de ellers aarligt
anvendte til at feire denne, sendte de til
Danmark, efterat Summen var forhøiet ved Indtægten af
Concerter i Stokholm og Westeraas; det skal ikke
glemmes i Danskens Land. Upsala Student, Du er
os kjær ved dit Hjertelag, Du er os kjær i din
muntre Spøg, vi nævne et Træk af den. Det var
ogsaa i Upsala bleven Mode at være Hegelianer, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
