Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Upsala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kreds, og alle Upsalas Notabiliteter. Vi see igjen
ham, hvis Snille aabnede Øiet for Plantelivet, saa
at Paddehatten selv afsløres os som en Bygning,
kunstigere end Oldtids-Labyrinthen. Vi see
„Blomsternes“ Sanger, ham der førte os til „Lyksalighedens
Ø“; vi mødes med ham, hvis folkelige Qvad bæres
paa Melodier ud i Verden; Hustruen ved hans Side,
den stille, milde Qvinde med de trofaste Øine, er Datter
af Frithiofs vidtberømte Skjald; vi see ædle Mænd
og Qvinder, Fruer af den høie Adel, med disse
hieroglyphisk klingende Familie-Navne med Sølver og
Lillier, Stjerner og Sværd i dristig Sammensætning.
Stille, hør den livlige Sang! Gunnar Wennerberg,
„Gluntarnes“ Digter og Componist, synger med
Beronius sine Sange, og giver dem Dramaets Liv og
Virkelighed.
Her er aandfuldt og hyggeligt, man bliver i godt
Humeur herinde, man føler sig glad i sin Tid, lykkelig
fjern fra de Rædselsminder, Historien mæler om
indenfor disse Mure.
Vi kunne først høre herom, naar Melodierne tie,
naar de venlige Skikkelser forsvinde og de festlige Lys
slukkes herinde; fra Historiens Blade bruser det da
saa, at man gyser af Rædsel. Det var i hiin Tid, som
Mængden endnu kalder poetisk, den romantiske Middelalder;
Skjalde besang dens Glandspunkter, og dækkede med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
