Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Ved Siljan-Søen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Christjerns Løfter om Mildhed og Naade, maatte Gustav
i natlige Farter snige sig gjennem sit Fædrelands
tætte Skove; Sturernes bedste Mænd gik her som
Fredløse, og efter dem, dog mest efter Gustav,
speidede de danske Fogeder. Alt Krigsfolk drog op mod
Stockholm, der stod Blodbadet; ved Rygtet herom
flygtede Gustav til Dalarne. I Dalkarle-Dragt,
med Øxe paa Skulderen, kom han til „Rankhyttan“,
to Miil fra Fahluu, og her hos sin fordums
Skolekammerat, den rige Bergsmand Anders Pehrsson,
tog han tjeneste og tærskede før Dagløn. Pigen i
Huset kom til at see den guldstukne Silkekrave, han
havde under sin grove Klædning, og hun fortalte det
til sin Husbond, der da hemmelig kaldte Gustav for
sig, og as ham hørte om Blødbadet i Stockholm, om
Gustavs Moder, der holdtes fangen i Kjøbenhavn,
om al den Nød, der overgik Sverrig, og at Liv og
Blod nu maatte voves, men det blev spildte Ord, og
Gustav maatte drage fra „Rankhyttan“ op i
Skovene. Det var Vintertid, Isen paa Lill-Aaen brast
under ham; i Glottorp Færgestue tørrede han ved
Ilden sine vaade Klæder, og vandrede saa til Ørnæs,
hvor Arendt Pehrsson boede; men denne var ham
en falsk Ven, der forraadte ham og lod Fogeden
komme med syv af sine Mænd. De vare allerede i
Gaarden, men Arendts Hustru, den brave Barbro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
