Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Ved Siljan-Søen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stigsdøtter havde advaret Gustav, der, før de
naaede ind i Stuen, heisede sig fra Loftslugen ned til
Drengen, der paa Barbros Ordre holdt med den
forspændte Slæde, og jog saa afsted til Korsnæs,
til Sandwiks-Hyttorna og til Svardsjø, altid jaget og
skræmmet af Speidere og Forfølgere. Hos Ungdoms-Vennen
fra Skoletid, Sognepræsten Hr. Jonn, blev
han vel optaget, i otte Dage talte de sammen, stille
og hjerteligt, om Sverrig; men da Arendt fra
Ornæs og Fogeden der stadig sendte Speidere og
Vagter, maatte Gustav atter flygte, og neppe var han
traadt ind i den varme Stue hos Hr. Swen i
Isala, før Fogedens Folk ogsaa vare her; men
snildelig sprang Swens Hustru hen til Gustav, gav
ham et Slag over Ryggen og skjændte som i Vrede:
„Hvad staaer Du der og gaber efter paa de Fremmede,
som om Du aldrig havde seet Folk før! Pak
Dig ud i Laden at tærske!“ Og Gustav anstillede sig
dum og gik at tærske. Det faldt ikke Fogedens Folk
ind, at den pryglede Knøs just var ham de skulde
fange. Paa alle Veie vrimlede det med Speidere og
væbnede Folk overalt i Dalarne, de søgte efter de
Fredløse, dog meest efter Gustav Erikson Wasa.
Dalfolket vidste, at han var deroppe, det vidste,
at han havde givet sig hen til dem, og hver og een
svor i sit Hjerte, at han, som alle Dalkarles Gjæst,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
