Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Fahlun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ind i Kirken er Kobberrøgen trængt; de slanke
Kirkepiller ere mørke af den. Det var tilfældigviis
Tordenveir, da vi kom; men dette Bulder og disse
Lyn passe just til Byen Fahlun, der viser sig, som om
den var reist paa Randen af et Krater.
Vi gik ud til Kobbergruben, der giver hele Egnen
Navn af „stora Kopparberget“; dets Rigdom blev
efter Sagnet opdaget ved, at to Geder, der stangedes,
stødte mod Jorden med Hornene, og fik da Kobberærts
paa dem. Fra den eensomme okkerrøde Gade kom vi
derud mellem de høie Dynger af udbrændt Affald og
Steenbrokker, der ere voxede til hele Volde og Høie. Fra
Smelteovnene skinnede Ilden i grønne, gule og røde
Tunger under en blaagrøn Røg; halvnøgne, sortsmurte
Karle væltede store, glødende Ildmasser, saa Gnisterne
fygede rundt om. Man kom til at tænke paa Schillers
„Gangen til Jernværket“. Fra de opkastede
Dynger, hvor Ilden nedenfra var i fuld Virken,
væltede den tykke Svovlrøg; Vinden drev den
tvers over Veien hvor vi skulde frem. I Røg, og
gjennemtrukket af Røg, ligger Bygning ved Bygning,
men underligt kastede mellem hverandre; Jord- og
Steendynger, som var det ufuldførte Forskandsninger, strække
sig rundtom, Stilladser og lange pludseligt afbrudte
Træbroer, vare reiste der. Store Hjul dreiede sig, lange
Toug og Jernkjæder vare i en bestandig Bevægelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
