Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Fahlun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og vi stode foran et uhyre Svælg, „stora Stöten”
kaldet; før var det i tre Dele, men det styrtede
sammen; nu seer denne mægtige Sænkning ud, som en
stor Dal; de mange Aabninger dernede ind til Schachterne
see ovenfra ud som Jordsvalens sorte Redehuller
i Leerskrænterne. Der laae et Par Træhytter dernede.
Nogle Fremmede I Bjergmandsdragten med deres
Fører kom frem paa Bunden, hver med den tændte
Fyrrespaan, og forsvandt igjen i et af de sorte Huller.
Inde i mørke Træhuse, hvor tætved store Vandhjul
dreiede, kom fra svimlende Svælg, fra smalle, dybe
Brønde nogle af Arbeidsfolkene; de stode i deres
Træsko, to og to, paa Randen af Tønden, der, hængende
i stærke Jernkjæder, heisedes op. Syngende og
svingende Tønden til alle Sider kom de nok saa
lysteligt. Vanen gjør forvoven. Man fortalte,
hvorledes tidt een og anden, under Opfarten, traadte af
Kaadhed ud af Tønden og satte sig mellem de løse
Stene paa det fremspringende Klippestykke, medens
der dybt dernede blev skudt og sprængt saa det rystede
efter, og Stenene rundt om ham ramlede ned; varede
man da den Forvovne, da havde han til Svar den
sædvanlige Vittighed her. „Jeg har jo aldrig slaaet
mig ihjel før!“
I enkelte Schachter stiger man ned ved et Maskineri,
bestaaende af to lige for hinanden stillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
