Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV. Hvad Straaene sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjertets Lothus-Blomst, Du skinnende Colibri, dit Navn
skal ikke udtales, og Straaene sagde ogsaa her —
„uden Haab!“
„Nu De, nu De!“ raabte de Unge Piger til en
Fremmed, langveis fra Nabolandet, fra den grønne
Ø, som Gefion pløiede fra det svenske Land. „Hvad
Kjært vil De vide skal skee eller ikke skee! siig
øs Ønsket!“ — „Hvis Oraklet lyder godt for
mig!“ sagde han, „da skal jeg sige dem den stille
Tanke og Bøn, hvormed jeg binder disse Knuder
paa Græsstraaene, men har jeg ikke bedre Held
end de, da tier jeg!“ og han bandt Straa til
Straa, idet han leende gjentog: „det betyder ikke
noget!“ — Og han aabnede nu Haanden — hans
Øine lyste klarere, hans Hjerte slog stærkere! —
Straaene dannede en Fiirkant! „Det skeer, det skeer!“
raabte de unge Piger. „Hvad tænkte De paa?“ —
„At Danmark snart maa vinde en hæderlig Fred!“
— „Det skeer, det skeer!“ raabte de Unge Piger, „og
naar det skeer, ville vi huske paa, at Straaene have
sagt det forud!“
„Jeg vil gjemme disse fire Straa, bundne prophetisk
i Krands for Seier og Fred!“ sagde den
Fremmede, og var Oraklet sandt, da tegner jeg dem
det hele Billed, som vi sidde her under de hængende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
