Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Dal-Elven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vi traf ikke Verten hjemme, men Gæstfrihed er
altid Huus-Alf her. Vi fik det hjemligt og godt.
Fisk og Fuglevildt blev fremsat dampende og duftende,
som i de skjønne, fortryllede Slotte. Haven selv var
en Fortryllelse; her stod tre henplantede Bøgetræer,
og de trivedes. Alleen af de vilde Castanier havde
den stærke Nordenvind underligt rundet i Kronerne,
de saae ud som om de havde været under Gartnerens
Sax; i Drivhuset hang de guldgule Oranger; de
prægtige Syd-Blomster havde i Dag faaet Vinduerne
halvt op, saa at den kunstige Varme mødte den friske
Solluft i Nordens Sommer.
Den Arm af Dal-Elven, som gaaer uden om Haven, er
bestrøet med Holme, hvor deilige Hængebirke og Fyrretræer
voxe i nordisk Pragt. Der er Smaa-Øer med stille,
grønne Lunde, der er Smaa-Holme med rigt Græs, høie
Bregner, brogede Klokker og Kodriver; intet tyrkisk
Tæppe har friskere Farver; Strømmen mellem disse
Øer og Holme er snart hurtigtrindende, dyb og klar,
snart som en bred Aa med silkegrønne Siv, Aakander
og brunfjedrede Rør; snart er den en Bæk med stenet
Grund, og nu breder den sig ud i en stor, stille
Mølledam.
Det er her et Landskab i Midsommer for Nøkkens
Leeg og Elverpigernes Dandse. Her i Fuldmaanens
Glands maa Dryaden fortælle Eventyr, Nøkken gribe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
