Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
WALTER SCOTT
»Hvad siger du?« svarede Prinsen; »saa kan du vistnok ogsaa selv
træffe Maalet.«
»En Jægers Maal og paa Jægers Afstand kan jeg træffe,« svarede
Fribonden.
»Ved St. Grizzel,« tilføjede han, »vi vil forsøge den Mands
Færdighed, der er saa villig til at tilraabe andres Bedrifter sit Bifald.«
»Jeg skal ikke undfly Prøven,« sagde Fribonden med den Ro, der
prægede hele hans Holdning.
»Rejs jer imidlertid op, I angelsachsiske Bønder,« sagde den
hidsige Prins; »thi ved Himlens Lys, siden jeg har sagt det, skal Jøden
ogsaa have Plads iblandt jer.«
»Nej, paa ingen Maade, med Eders Naades Tilladelse! — det
sømmer sig ikke for Folk som os at sidde blandt Landets Herrer,« sagde
Jøden.
»Op med dig, vantro Hund, naar jeg befaler dig det,« sagde Prins
Johan, »eller jeg skal lade din sorte Hud trække af og garve til
Bidetøj !«
Efter denne indtrængende Befaling begyndte Jøden at stige op ad
den stejle og smalle Trappe, der førte op til Galleriet.
»Lad mig se,« sagde Prinsen, »hvem der tør vove at standse ham,«
og dermed fæstede han sit Blik paa Cedric, hvis Holdning tydede paa.
at det var hans Agt at kaste Jøden paa Hovedet ned.
En saadan Katastrofe forhindredes imidlertid af Narren Wamba.
der fo’r ind imellem sin Herre og Isak og udbrød som Svar paa
Prinsens trodsige Ord: »Saa Marri, det vil jeg!« Dermed holdt han op
imod Jødens Skæg som et Skjold et Stykke Flæsk, som han trak frem
fra sin Kappe, og hvormed han uden Tvivl havde forsynet sig for det
Tilfælde, at Turneringen trak længere ud, end hans Appetit tillod ham
at faste. Da Jøden saa Kødet af det Dyr, der var hans Folk en
Vederstyggelighed, stukket lige op i Næsen paa sig, medens Narren
samtidig svingede sit Træsværd over hans Hoved, veg han tilbage, tabte
Fodfæstet og rullede ned ad Trappen — en udmærket Spøg for
Tilskuerne, der brast i en høj Latter, som Prins Johan og hans Følge
hjertelig istemmede.
»Tilkend mig Prisen, Fætter Prins,« sagde Wamba; »jeg har
besejret min Fjende i ærlig Kamp med Sværd og Skjold,« tilføjede han,
idet han svingede Flæsket i den ene Haand og Træsværdet i den anden.
»Hvem og hvad er du, ædle Ridder?« sagde Prins Johan, der endnu
stadig lo.
»En Nar i Kraft af min Byrd,« svarede Narren; »jeg er Wamba,
Søn af Tankeløs, der var en Søn af Dummerhoved, som igen var Søn
af en Baadsherre.«
»Gør Plads for Jøden foran i nederste Kreds,« sagde Prins Johan,
som maaske var ret glad ved at kunne gribe et Paaskud til at opgive
sit oprindelige Forsæt; »at anbringe den Overvundne ved Siden af
Sejrherren vilde være stridende imod alle Vaabenregler.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
