Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 VAN H OE
75
Baldwin gjorde et dybt Buk og trak sig tilbage med sine
Kammerater, og den arveløse Ridder traadte ind i Teltet.
»Endnu, Gurth,« sagde han og vendte sig om til sin Svend, »har det
engelske Ridderskabs Ry da ikke lidt noget ved mig.«
»Og jeg,« sagde Gurth, »har af en angelsachsisk Svinehyrde at være
ikke ilde spillet en normannisk Væbners Rolle.«
»Ja,« svarede den arveløse Ridder, »men jeg har dog hele Tiden
været angst for, at dit klodsede Væsen skulde røbe dig.«
»Aa nej,« sagde Gurth, »jeg er ikke bange for at blive opdaget af
nogen undtagen min Kammerat, Narren Wamba, om hvem jeg aldrig har
kunnet opdage, enten han var mest Slyngel eller mest Nar. Men jeg
kunde dog knapt bare mig for at le, da min gamle Herre kom saa nær forbi
mig og hele Tiden bildte sig ind, at Gurth vogtede sine Svin mange Mile
borte i Rotherwoods Skove og Sumpe. I Fald jeg bliver opdaget —«
»Tal ikke om det,« sagde den arveløse Ridder, »du ved jo, hvad jeg
har lovet dig.«
»I)et er ikke for det«, sagde Gurth; »jeg skal aldrig svigte en Ven af
Frygt for min Pels.«
»Stol paa mig, jeg skal lønne dig for den Fare, du udsætter dig for
for min Skyld, Gurth,« sagde Ridderen. »Foreløbig beder jeg dig 0111 at
modtage disse ti Guldstykker.«
»Jeg er rigere,« sagde Gurth og ståk dem i sin Lomme, »end nogen
Svinehyrde eller Livegen nogen Sinde har været.«
»Bring denne Pose Guld til Ashby,« vedblev hans Herre, »opsøg Isak,
Joden fra York, og lad ham tage Betaling deraf for den Hest og de
Vaaben, som han ved sin Borgen skaffede mig.«
»Nej, ved St. Dunstan,« svarede Gurth, »det vil jeg ikke gøre.«
»Hvad for noget,Træl,« svarede hans Herre, vil du ikke adlyde mine
Befalinger?«
»Jo, naar det er hæderlige, fornuftige og kristelige Befalinger,«
svarede Gurth; »men det er denne ikke. At lade Jøden selv tage sin
Betaling vilde være uhæderligt, thi det vilde være at bedrage min Herre; og
ufornuftigt vilde det være, thi det vilde være Narreværk; og ukristeligt,
efterdi det vilde være at plyndre en troende for at berige en vantro.«
»Sørg imidlertid for, at han bliver tilfredsstillet, du Stivnakke,«
sagde den arveløse Ridder.
»Det skal jeg gøre,« sagde Gurth, idet han tog Posen under sin Kappe
og gik ud af Teltet; »og det skulde gaa haardt til,« mumlede han, »om
jeg ikke skulde stille ham tilfreds med Halvdelen af, hvad han selv
forlanger.« Med disse Ord gik han og overlod den arveløse Ridder til sine
egne mangehaande Betragtninger, der i flere Retninger, end det nu er
muligt at forklare Læseren, var af en særdeles urolig og pinlig
Beskaffenhed.
Vi maa nu forlægge Scenen til Landsbyen Ashby eller rettere til et
Landsted i Nærheden af den, som tilhørte en rig Israelit, hos hvem Isak
og hans Datter med deres Følge var tagne ind.
I et lille med Prydelser i østerlandsk Stil rigt udsmykket Værelse sad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
