Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trettende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
WALTER SCOTT
vil sikkert lade Front-de-Boeuf rolig beholde, hvad han har faaet —
han er haardt saaret.«
»Hvad der end bliver af ham,« sagde Prins Johan, »er han
Sejrherre i Dagens Kamp, og 0111 han saa tifold var vor Fjende eller vor
Broders hengivne Ven, hvilket maaske er det samme, maa der ses tii
hans Saar — vor egen Læge skal se til ham.«
Et ondt Smil spillede om Prinsens Læber, da han sagde disse Ord.
Valdemar Fitzurse skyndte sig at svare, at Ivanhoe var bragt hort fra
Kamppladsen og befandt sig i sine Venners og Slægtninges Varetægt.
Prins Johan vilde lige give Signalet til Opbrud fra Kamppladsen, da
der blev stukket ham en Billet i Haanden.
»Hvorfra?« sagde Prins Johan og saa paa den Person, der leverede
ham den.
Fra Udlandet, eders Højhed, men hvorfra, ved jeg ikke,« svarede
hans Tjener. »Den blev bragt hid af en Franskmand, der sagde, at han
havde redet Nat og Dag for at levere den i eders Højheds Hænder.«
Prinsen saa skarpt paa Udskriften og derefter paa Seglet, der var
anbragt saaledes, at det befæstede den Floksilke, som omsluttede
Billetten. Paa det saas Præget af tre Liljer. Johan aabnede Billetten med
synlig Sindsbevægelse, der kendelig og i høj Grad voksede, da han
havde gennemlæst Indholdet, som kun bestod af følgende Ord:
»Tag eder i Agt, thi Djævelen er løs!«
Prinsen blev ligbleg, saa først ned paa Jorden og derefter op paa
Himlen som en Mand, der har faaet Budskab om, at han er bleven
dømt til Døden. Da han havde genvundet Fatningen efter den første
Overraskelse, trak han Valdemar Fitzurse og de Bracy til Side og rakte
den ene efter den anden Billetten.
»Det betyder,« tilføjede han med rystende Stemme, »at min Broder
Riehard har faaet sin Frihed.«
»Det er maaske blind Allarm eller et falsk Brev,« sagde de Bracy.
»Det er Frankrigs egen Haand og Segl,« sagde Prins Johan.
»Saa er det paa Tide,« sagde Fitzurse, at samle vort Parti enten i
York eller paa et andet Midtpunkt. Venter vi blot nogle Dage, vil det
sikkert blive for silde. Eders Højhed maa gøre kort Besked med dette
Narrespil.«
»Fribønder og Menigmænd,« sagde de Bracy, »maa ikke gaa hort i
Misfornøjelse, fordi de ikke har faaet deres Part i Legen.«
»Dagen er endnu ikke saa meget langt fremskreden,« sagde Valdemar
— »lad Bueskytterne skyde et Par Omgange til Skiven, og lad Præmierne
blive uddelte. Det vil være en fuldt tilstrækkelig Indfrielse af Prinsens
Løfter for denne Flok angelsachsiske Trælles Vedkommende.«
»Jeg takker dig, Valdemar,« sagde Prinsen; »du minder mig ogsaa
om, at jeg har en Gæld at betale den uforskammede Bonde, der i Gaar
fornærmede os. Vort Gæstebud skal ogsaa afholdes i Aften, saaledes
som det var vor Agt. Om det saa var den sidste Tirfie, hvori jeg havde
Magten, saa skulde den være viet Hævn og Glæde — lad saa nye Sorger
komme med den Dag i Morgen.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
