Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trettende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IVANHOE
97
Trompeternes Skrald kaldte snart de Tilskuere tilbage, der allerede
havde begyndt at forlade Kamppladsen, og det forkyndtes, at Prins
Johan ved høje og bydende Pligter, der pludselig havde krævet hans
Opmærksomhed saa sig nødsaget til at lade de for næste Dag bestemte
Adspredelser fare. Men da han ikke vilde, at saa mange gode Fribønder
skulde drage bort uden at have faaet Lejlighed til at lægge deres
Dygtighed for Dagen, var det hans Ønske, at de nu, inden de forlod Pladsen,
skulde øve den Væddekamp i Bueskydning, der var bestemt til næste
Dag. Den bedste Bueskj tte vilde der tilfalde en Pris, bestaaende af et
sølvbeslaaet Jagthorn og et rigt prydet Silkebelte med en Medaljon af
St. Hubert, Skytspatronen for Jagten.
Der meldte sig straks som Deltagere over tredive Fribønder, af hvilke
nogle var Skovfogder og Betjente ved de kongelige Skove Needwood og
Charnwood. Men da Bueskytterne hørte, hvem de skulde kæmpe med,
trak over tyve af dem sig tilbage fra Kampen, fordi de ikke vilde udsætte
sig for Skammen ved et næsten sikkert Nederlag.
Den indskrænkede Liste over Medbejlerne til Skytteprisen omfattede
dog endnu otte saadanne. Prins Johan steg ned fra sit kongelige Sæde
for nærmere at tage disse udvalgte Fribønder, af hvilke flere bar det
kongelige Livré, i Øjesyn. Efter at have tilfredsstillet sin Nysgerrighed
ved denne Undersøgelse saa han sig om efter Genstanden for sin Vrede,
hvem han saa staaende paa samme Plet og med den samme rolige og
stille Mine som den foregaaende Dag.
»Du Karl der,« sagde Prins Johan, »jeg kunde nok af din
uforskammede Snak slutte mig til, at du ikke var nogen ægte Bueskytte, og nu
ser jeg, at du ikke tør vove din Færdighed mellem saadanne gæve Mænd
som dem, der staar hist henne.«
»Med Forlov, Herre,« sagde Fribonden, »jeg har en anden Grund
til, at jeg ikke skøtter om at skyde, uden at jeg just skulde være bange
for den Skam at komme tilkort.«
»Og hvad er det for en anden Grund?« sagde Prins Johan, der af en
eller anden Aarsag, som han maaske ikke selv havde kunnet forklare,
følte en pinlig Nysgerrighed med Hensyn til denne Person.
»For jeg ved ikke,« svarede Jægeren, »om disse gode Bønder og jeg
er vante til at skyde efter det samme Maal; og ydermere ved jeg ikke,
om eders Naade vilde tykkes om, at en tredje Pris blev vunden af en
Mand, der uden at vide hvorfor er falden i Ugunst lios eder.«
»Prins Johan blev ganske rød i Hovedet, da han spurgte: »Hvad er
dit Navn, Fribonde?«
»Locksley,« svarede denne.
»Naa, Locksley,« sagde Prins Johan, »saa skal du skyde, naar disse
gode Bønder har vist deres Færdighed. I Fald du vinder Prisen, vil
jeg føje tyve Rosenobler til den; men hvis du taber, saa skal din grønne
Jakke trækkes af dig, og du skal piskes ud af Pladsen med Buestrenge
som en fræk Ordgyder og Pralhals.«
Ivanhoe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
