Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trettende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
WALTER SCOTT
»Og om jeg nu siger Nej til at skyde paa de Vilkaar?« sagde
Fribonden. »Eders Naade, der har saa mange væbnede Mænd til Hjælp,
kan sagtens lade min Trøje trække af mig og piske mig, men kan ikke
nøde mig til at spænde min Bue eller skyde med den.«
»I Fald du ikke vil gaa ind paa mit gode Tilbud,« sagde Prinsen, »saa
skal Profossen paa Kamppladsen skære din Buestreng over, bryde din
Bue og dine Pile og jage dig ud som en elendig Kryster.«
»Det er ikke rimelige Vilkaar, I stiller mig under, stolte Prins,« sagde
Fribonden, »saaledes at tvinge mig til at vove mig op imod de bedste
Bueskytter i Leicester og Staffordshire og stille mig Skam og Spot i
Udsigt, i Fald de skulde skyde bedre end jeg. Ikke desto mindre vil jeg
efterkomme eders Ønske.«
»Hold godt Øje med ham, Drabanter,« sagde Prins Johan, »han
begynder at blive forknyt; jeg er bange for, at han vil forsøge paa at knibe
ud fra Prøven. Og I, Godtfolk, skyd 1 kun dristig Omgangen rundt; en
Daahjort og et Fad Vin er parate til, at I kan styrke eder derpaa i Teltet
derhenne, naar Prisen er vunden.«
Der blev anbragt en Skive ved den øverste Ende af den sydlige Allé,
der førte til Kamppladsen. De i Skydningen deltagende Bueskytter
indtog efter Tur deres Plads ved den anden Ende af Alléen, og Afstanden
mellem denne Plads og Skiven var saa stor, at der hørte gode Skytter
til at ramme Maalet. Bueskytterne, der i Forvejen ved Lodtrækning
havde bestemt den Orden, hvori de skulde skyde, skulde hver især
afskyde tre Pile efter hinanden. Skydningen lededes iøvrigt af en Betjent
af lavere Rang, der benævnedes Profos ved disse Kaplege; thi
Kamp-marchallerne fra Dystløbene var for fornemme til, at de uden Skam
skulde kunne nedlade sig til at føre Tilsyn med Bøndernes Idræt.
Den ene efter den anden af Bueskytterne traadte frem og afskød
deres Pile paa god og gæv Odelsbondevis. Af fireogtyve Pile, der var
afskudte umiddelbart efter hinanden, var ti blevne siddende i Skiven,
og de andre havde ramt saa tæt ved den, at det i Betragtning af den
Afstand, hvori den var anbragt, maatte anses for god Skydekunst. Af de
ti Pile, der ramte Skiven, var to, der sad i den indre Kreds, afskudte af
Hubert, en Skovbetjent i Malvoisins Tjeneste, der følgelig erklæredes
for Sejrherre.
»Naa, Locksley,« sagde Prins Johan til den kække Fribonde med et
bittert Smil, »vil du vove dig i Kast med Hubert, eller vil du udlevere
Bue, Kogger og Belte til Profossen?«
»Siden ikke andet kan være,« sagde Locksley, »faar jeg at prøve
min Lykke paa det Vilkaar, at naar jeg har skudt to Pile efter Huberls
Maal derhenne, saa skal han være forpligtet til at skyde en efter det
Maal, jeg angiver.«
»Det er ikke mere end billigt,« svarede Prins Johan, »og det skal
ikke blive nægtet dig. Slaar du denne Pralhals af Marken, Hubert, saa
skal jeg fylde dit Jagthorn med Sølvpenge.«
»En Mand kan ikke gøre mere end sit bedste,« svarede Hubert;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
