Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fireogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
161
»Hvad!« udbrød Tempelherren, »du er Anfører for et Kompagni
Friknegte og bryder dig om en Kvindes Taarer! Nogle Draaber
stænkede paa Kærlighedens Fakkel bringer blot Flammen til at blusse
klarere.«
»Tak skal du have for et Par Stænk,« svarede de Bracy; »men
denne Dame har grædt saa meget, at hun kunde slukke et Baal
dermed. Saadan en Vriden-Hænder og saadan en Taarestrøm har der ikke
været siden St. Niobes Dage, om hvem Prior Aymer har fortalt os. Den
smukke Angelsachserinde er bleven besat af en Vanddjævel.«
»En Legion af Djævle har besat Jødindens Barm,« svarede
Tempelherren, og har indgivet hende en saa ubetvingelig Stolthed og
Bestemthed. Men hvor er Front-de-Boeuf? Der bliver gjort mere og mere
Støj med det Horn.«
»Han underhandler vel sagtens med Jøden,« svarede de Bracy koldt;
»sandsynligvis har Isaks Hylen overdøvet Hornets Toner. Du ved
sikkert af Erfaring, Ridder Brian, at en Jøde, der skal af med sin Skat
paa saadanne Vilkaar som dem, vor Ven Front-de-Boeuf rimeligvis
tilbyder, skraaler saa højt, at han kan høres over tredive Horn og
Trompeter paa én Gang. Men vi vil lade Svendene kalde paa ham.«
Snart efter indfandt Front-de-Boeuf sig. Han var paa den Maade,
som Læseren allerede kender, bleven forstyrret i Udøvelsen af sin
Grusomhed og havde kun tøvet for at give nogle nødvendige Befalinger.
»Lad os se, hvad Aarsagen er til denne forbandede Sløj,« sagde
Front-de-Boeuf; »her er et Brev, og tager jeg ikke fejl, er det paa
Angelsachsisk.«
Han saa paa det og vendte og drejede det, som om han virkelig
havde noget Haab om at udfinde dets Mening ved at forandre Papirets
Stilling, og rakte det da til de Bracy.
»Det er vist Trylleruner,« sagde de Bracy, der besad sin fulde Part
af den Uvidenhed, som karakteriserede den Tids Ridderskab. »Vor
Kapellan forsøgte at lære mig at skrive,« sagde han, »men alle mine
Bogstaver var formede som Spydspidser og Sværdklinger, saa den
gamle Skaldepande opgav Forsøget.«
»Giv mig det,« sagde Tempelherren. »Det har vi dog i alt Fald af
at være gejstlige, at vi besidder nogle Kundskaber til Oplysning af vor
Tapperhed.«
»Lad os saa drage os eders velærværdige Kundskaber til Nytte,«
sagde de Bracy; »hvad siger saa det Papir?«
»Det er en formelig Undsigelse,« svarede Tempelherren ; »men, ved
vor Frue af Bethlehem, i Fald det ikke er en naragtig Spøg, saa er det
den mærkværdigste Udfordring, der nogen Sinde er bleven sendt over
Vindebroen paa en Barons Borg.«
»Spøg!« sagde Front-de-Boeuf; »jeg gad nok vidst, hvem der tør
vove at spøge med mig i en saadan Sag! Læs det, Ridder Brian.«
Tempelherren læste altsaa som følger:
»Jeg, Wamba, Witless’s Søn, Nar hos en ædel og fribaaren Mand,
Ivanhoe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
