Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Seksogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
185
angribe og at forsvare, hold du Øje med den vestlige Side — jeg selv
vil tage Post i Udenværket. Men lad ikke eders Virksomhed
indskrænkes til ét Sted, ædle Venner! Vi maa i Dag være allevegne og
mangfoldiggøre os, om det er muligt, for ved vor Nærværelse at bringe Hjælp
og Opmuntring, hvor Angrebet er hedest. Vort Tal er ringe, men ved
Raskhed og Mandemod kan vi bøde paa denne Mangel, efterdi vi kun
har at gøre med elendige Bønder.«
»Men, ædle Ridder,« udbrød Munken Ambrosius under den Travlhed
og Forvirring, som voldtes ved Forberedelserne til Forsvaret, »vil ingen
af eder høre den ærværdige Fader i Gud, Aymer, Prior af Jorvaulx’s
Budskab? Jeg bønfalder dig om at høre mig, ædle Ridder Reginald!«
»Gak du hen at plapre dine Bønner til Himlen,« sagde den rasende
Normanner, »thi vi paa Jorden har ingen Tid til at høre paa dem.«
»Men, ædle Ridder,« vedblev Munken, »betænk mit Lydighedslofte,
øg lad mig røgte min Priors Ærinde.«
»Bort med den snakkesalige gamle Daare!« sagde Front-de-Boeuf,
»luk ham inde i Kapellet, for at han kan bede sin Rosenkrans, til
Kampen er forbi. Det vil være noget nyt for Helgene paa Torquilstone et
høre Ave Maria’er og Paternostere, de er ikke, tror jeg, bleven
hædrede paa denne Vis, siden de blev udhugne i Sten.«
»Spot ikke de fromme Helgene, Ridder Reginald,« sagde de Bracy,
»vi vil have deres Hjælp behov i Dag, inden det Pak derude spredes.«
»Jeg venter kun ringe Hjælp af dem,« sagde Front-de-Boeuf, »med
mindre vi skulde kaste dem fra Murtinderne ned i Hovederne paa de
Niddinge. Der staar et vældigt Skrammel af Sankt Christopher der
henne, som vilde være stor nok til at slaa et helt Kompagni til Jorden.«
Tempelherren havde imidlertid med noget større Opmærksomhed
end den raa Front-de-Boeuf eller hans letsindige Kammerat set ud paa
Belejrernes Arbejder.
»Ved min Ordens Tro,« sagde han, »disse Mænd rykker frem med
større Krigskunst, end man skulde have ventet, hvorfra de saa forresten
har faaet den. Jeg opdager hverken Banner eller Flag mellem dem, og
dog vil jeg give min Guldkæde i Pant paa, at de føres af en eller anden
ædel Ridder eller Herre, der er forfaren i Krigskunsten.«
»Jeg ser ham,« sagde de Bracy, »jeg ser en Ridders Hjelmbusk
vaje og Blinket fra hans Rustning. Se den høje Mand derhenne i den
sorte Rustning, der nu har travlt med at opstille den fjerneste Række
af Bondepakket. Ved St. Denis, jeg holder paa, at det er ham, vi kaldte
»Den sorte Driver« og som kastede dig, Front-de-Boeuf, af Sadlen paa
Kamppladsen ved Ashby.«
»Saa meget bedre,« sagde Front-de-Boeuf, »at han kommer hid for
at give mig Lejlighed til Hævn.«
Fjendens Fremrykning afskar imidlertid al yderligere Samtale. Hver
Ridder begav sig til sin Post, og i Spidsen for de faa Stridsmænd, som
de kunde møde med, og hvis Antal var utilstrækkeligt til at forsvare
Murene i hele deres Udstrækning, oppebiede de med rolig Bestemthed
det truende Angreb.
I ran hor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
