Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredivte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
213
men ogsaa have knust den raa Plankebro, ad hvilken de var gaaet
over. Alle saa Faren, og selv de kækkeste, ja endog selve den gæve
Eremit, vovede ikke at sætte Foden paa Flydebroen. Tre Gange spændte
Locksley sin Hue imod de Bracy, og tre Gange lløj hans Pil tilbage fra
Ridderens uigennemtrængelige Rustning.
»Gid den Onde annamme dit spanske Staalpanser!« sagde Locksley;
»havde en engelsk Smed smedet det, vilde disse Pile være gaaet
igennem det, som 0111 det havde været Silke eller Taft.« Derpaa begyndte
han at raabe: »Kammerater! Venner! ædle Cedric! kom tilbage, og lad
denne Stenblok styrte ned.«
Hans advarende Røst blev ikke hørt, thi den Larm, som Ridderen
selv gjorde ved sine Slag paa Porten, vilde have overdøvet en Snes
Krigstrompeter. Den trofaste Gurtli sprang vel frem paa Plankebroen
for at advare Cedric 0111 den Skæbne, der truede ham, eller dele den
med ham; men hans Advarsel vilde være kommen for silde; den
mægtige Stenblok vaklede allerede, og de Bracy, som endnu brækkede løs
paa den af al Magt, vilde have naaet sin Hensigt, naar ikke
Tempelherrens Stemme havde lydt lige ved hans Ore.
»Alt er tabt, de Bracy, Borgen brænder.«
»Du er galen at sige sligt!« sagde Bidderen.
»Den staar i lys Lue paa den vestlige Side. Jeg har forgæves stræbt
at slukke Ilden.«
Med den rolige Kulde, der dannede Grundtrækket i hans Karakter,
meddelte Brian de Bois-Guilbert denne forfærdelige Efterretning, der
ikke modtoges saa rolig af hans forbavsede Kammerat.
»I Paradisets Helgene!« sagde de Bracy; »hvad skal vi gøre? Jeg
lover Sankt Nicolas en Lysestage af pure Guid — «
»Spar dine Løfter,« sagde Tempelherren, »og hør paa mig. Før
dine Mænd ned, som om du vil gøre et Udfald; luk Bagporten op. Der
er kun to Mand paa Flydebroen, kast dem i Graven, og storm over til
Udenværket. Jeg vil bryde frem fra Hovedporten og angribe
Udenværket ude fra; og kan vi vinde det Punkt lilbage, saa vær forvisset 0111, at
vi vil forsvare os, til vi faar Undsætning, eller de i alt Fald indrømmer
os rimelige Betingelser.«
»Det er vel betænkt,« sagde de Bracy; »jeg skal spille min Rolle —
Tempelherre, du vil ikke svigte mig?«
»Jeg giver dig min Haand og min Handske paa, at jeg ikke skal
svigte dig,« sagde Bois-Guilbert. »Men skynd dig i Guds Navn.«
De Bracy samlede i Hast sine Folk og ilede ned til Bagporten, som
han straks lod lukke op. Men næppe var dette sket, førend den sorte
Ridder med sine Kæmpekræfter trængte ind ad den trods de Bracy og
hans Følgesvende. To af de forreste faldt øjeblikkelig, og de andre veg
tilbage, uagtet deres Anfører gjorde sig al mulig Umage for at standse
dem.
>1 Hunde!« sagde de Bracy, »vil I lade to Mænd vinde den eneste
Udvej, vi har til Frelse?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
