Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Enogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
wai.ter scott
det halve Arbejde — tag af Byttet, hvad der kan lønne eders Naboer
og Mænd.«
»Jeg er rig nok til at belønne dem af mit eget Gods,« svarede Cedric.
»Og nogle,« sagde Wamba, har været kloge nok til at belønne sig
selv; de drager ikke saa helt tomhændede herfra. Vi gaar ikke alle med
Narredragt.«
»Lad dem kun det,« sagde Locksley; »vore Love er ikke bindende
for andre end os selv.«
Men du, min stakkels Nar,« sagde Cedric, idet han vendte sig om
og omfavnede Narren, »hvorledes skal jeg lønne dig, som ikke var
bange for at give dit Legeme hen til Lænker og Død i Stedet for mig?
Da alle svigtede mig, var den stakkels Nar mig tro.«
Der var Taarer i den barske Thans Øjne, da han sagde dette — et
Tegn paa Sindsbevægelse, som end ikke Athelstanes Død havde
fremkaldt; men der var i hans Nars halvt instinktmæssige Hengivenhed
noget, der rørte hans Hjerte dybere end selve Sorgen.
»Nej,« sagde Narren, idet han rev sig løs fra sin Herres Favntag,
»i Fald I betaler min Tjeneste med Vandet fra eders Øjne, maa Narren
græde med for Selskabs Skyld, og hvad vil der saa blive af hans Kald?
Men i Fald I vil gøre mig en Villighed, Onkel, saa beder jeg eder
tilgive min Legekammerat Gurth, der stjal en Uge fra eders Tjeneste for
at ofre den for eders Søn.«
»Tilgive ham!« udbrød Cedric; »jeg vil baade tilgive og lønne ham.
Knæl ned, Gurth.« Svinehyrden laa øjeblikkelig for sin Herres Fødder.
»Theow og Esne (Træl og Livegen) er du ikke længere,« sagde Cedric,
idet han berørte ham med en Stav; »Folkfree og Sacless (Frimand efter
Loven) er du i Byen og uden for Byen, i Skoven som paa Marken. Et
Bol giver jeg dig paa mit Gods Walburgham, fra mig og mine til dig og
dine i evig Arv og Eje; og Guds Forbandelse komme over hans Hoved,
der siger noget imod det.«
Da Gurth saaledes ikke længere var en Livegen, men en fri Mand
og Grundejer, rejste han sig og sprang to Gange op fra Jorden næsten
lige saa højt, som han selv var.
»En Smed og en Fil,« raabte han, »til at tage Halsbaandet bort fra
en fri Mands Hals! Ædle Herre! fordoblet er min Styrke ved eders
Gave, og dobbelt vil jeg kæmpe for eder. Der er en fri Aand i mit Bryst
— en forvandlet Mand er jeg for mig selv og for alle omkring mig.
Fangan!« vedblev han — thi da den tro Hund saa sin Herre saa
henrykt, begyndte den at springe op ad ham for at udtrykke sin Sympati
— »kender du endnu din Herre?«
»Ja,« sagde Wamba, »Fangan og jeg kender dig endnu, Gurth, skønt
vi nødvendigvis maa blive ved vort Halsbaand; det er kun dig, der
rimeligvis vil glemme baade os og dig selv.«
»Jeg vil visselig snarere glemme mig selv, end jeg glemmer dig,
trofaste Kammerat,« sagde Gurth; »og var Frihed passende for dig,
Wamba, vilde Herren ikke lade dig savne den.«
»Tro endelig ikke, at jeg misunder dig, Broder Gurth,« sagde Wain-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
