Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Enogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IVANHOE
22i>
lystig paa Jodens Skuldre, naar ikke den sorte Ridder havde standset
Slaget og derved vendt den hellige Klerks Harme imod sig.
»Ved St. Thomas af Kent,« sagde han, »saa sandt jeg er Karl for
min Hat, skal jeg lære dig, din Drivert, at passe dig selv trods den
Jernkasseking, du har paa.«
»Nej, bliv ikke vred paa mig,« sagde Ridderen, »du ved, jeg er din
svorne Ven og Kammerat «
»Jeg ved ikke noget derom,« svarede Munken, »og jeg siger rent ud,
at du er en uforskammet Nar.«
»Hvad,« sagde Ridderen, der syntes at finde en Fornøjelse i at drille
sin fordums Vært, »har du glemt, at du for min Skyld (for jeg siger
ingen Ting om den Fristelse, der laa i Kruset og Postejen) brød dit
Løfte om at faste og bede?«
»I Sandhed, min Ven,« sagde Munken og knyttede sin vældige
Næve, »jeg vil give dig et Slag med denne her.«
»Jeg tager ikke mod slige Foræringer,« sagde Ridderen, »jeg er
tilfreds med at tage dit Næveslag som et Laan, og jeg vil give dig det
tilbage med Renter saa drøje, som nogen Sinde din Fange der har krævet
i sin Haandtering.«
»Det skal jeg straks probere,« sagde Munken.
»Halløj,« raabte Høvidsmanden, »hvad er det, du har for, du gale
Munk? ypper du Klammeri under vort Dommertræ?«
»Det er ikke Klammeri,« sagde Ridderen, »det er bare en
venskabelig Udveksling af Artigheder. Slaa, om du tør, Broder —jeg vil staa
for dit Slag, om du vil staa for mit.«
»Du har Fordelen, fordi du har den Jernpotte paa Hovedet,« sagde
Præsten, »men tag dig i Agt. Ned skal du komme, om du saa var
Goliath fra Gath med sin Kobberhjelm.«
Munken blottede sin svære Arni til Albuen, og med al sin Kraft gav
han Ridderen et Næveslag, der kunde have slaaet en Ukse til Jorden.
Men hans Modstander stod saa fast som en Klippe. Et højt Raab
opløftedes af alle de Mænd, der stod omkring dem ; thi Klerkens Næveslag
var vel kendte iblandt dem, og der var kun faa, som ikke enten i Spøg
eller i Alvor havde haft Lejlighed til at prøve deres Styrke.
»Nu, Præst,« sagde Ridderen, idet han trak sin Handske af, »liavde
jeg Skærm paa Hovedet, saa vil jeg ingen have paa Haanden — staa nu
fast som en Mand.«
»Jeg har givet min Kind til den, der slaar,« sagde Præsten, »0111 du
kan røre mig af Pletten, Kammerat, vil jeg give dig de Løsepenge,
Jøden skal betale.«
Saaledes talte den stærke Præst og indtog en trodsig Stilling. Men
hvem kan modstaa sin Skæbne? Ridderens Næveslag blev givet med
saadan Kraft og god Vilje, at Munken tumlede paa Hovedet om i
Græsset til stor Forbavselse for alle Tilskuerne. Men han rejste sig igen,
hverken vred eller forknyt.
»Broder,« sagde han til Ridderen, »du burde have brugt din Kraft
med større Varsomhed. Det vilde have været en daarlig Messe, jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
