Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Treogtredivte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
wai.ter scott
»Kom hid, Valdemar,« sagde Prins Johan. »En ulykkelig Fyrste er
jeg. Min Fader, Kong Henrik, havde tro Tjenere, og skønt Reginald
Fitzurse har efterladt en Søn, har han ikke arvet sin Faders Troskab
og Mod.«
»Han har arvet begge Dele,« sagde Valdemar Fitzurse, »og siden
det ikke kan være anderledes, vil jeg paatage mig Ledelsen af dette
farlige Foretagende. Dyrt købte imidlertid min Fader den Ros, at han var
en nidkær Ven; og dog var det Bevis, han gav paa Troskab imod Henrik,
langt mindre end det, jeg staar i Begreb med at give; thi hellere vilde
jeg angribe alle de Helgene, der staar i Kalenderen, end fælde Lanse
imod Løvehjerte. De Bracy, dig maa jeg betro at holde Modet oppe hos
de tvivlraadige og at skærme Prins Johans Person. I Fald du faar
saadant Budskab, som jeg haaber, at jeg kan sende dig, vil vort
Foretagende ikke længere tage sig tvivlsomt ud. Page,« sagde han, »il til
min Bolig, og sig til min Vaabensmed, at han skal holde sig rede der;
og byd Stephen Wetheral, Broad Thoresby og de tre Lansedragere fra
Spyinghow ufortøvet at komme til mig, og lad Spejder-Høvedsmanden
Hugh Bardon ogsaa indfinde sig. Farvel, min Prins, til bedre Tider.«
Med disse Ord forlod han Gemakket.
»Han drager ud for at tage min Broder til Fange,« sagde Prins
Johan til de Bracy, »med saa liden Betænkelighed, som om det kun
gjaldt en angelsachsisk Frigaardsmands Frihed. Jeg stoler paa, han vil
efterkomme vore Befalinger og vise al skyldig Agtelse for vor kære
Richards Person.«
De Bracy svarede kun med et Smil.
»Ved Lyset i vor Frues Aasyn,« sagde Prins Johan, »vor Befaling
til ham var saare bestemt — skønt du maaske ikke hørte den, da vi
stod sammen i Karnapvinduet. Saare tydeligt og bestemt var vort
Paalæg om, at der skulde sørges for Richards Sikerhed, og ve Valdemars
Hoved, om han overtræder det!«
»Det er bedre, jeg gaar til hans Bolig,« sagde de Bracy, »og giver
ham tilfulde at forstaa, hvad der er eders Naades Vilje; thi da det
ganske undslap mit Øre, har det kanske ej heller naaet Valdemars.«
»Nej, nej,« sagde Prins Johan utaalmodig, »jeg lover dig for, at han
hørte mig.«
Aldrig saa snart havde de Bracy forladt Gemakket, førend Prins
Johan kaldte paa en Tjener.
»Byd Hugh Bardon, vor Spejder-Høvedsmand, at komme hid, saa
snart han har talt med Valdemar Fitzurse.«
Spejder-Høvedsmanden kom efter et kort Ophold, i hvilket Johan
gik op og ned i Gemakket med usikre og urolige Skridt.
»Bardon,« sagde han, »hvad har Valdemar forlangt af dig?«
»To bestemte Mænd, vel kendte med de vildsomme Egne her i
Norden og dygtige til at følge Sporet af Mand og Ganger.«
»Og det har du skaffet ham?«
»Ja, gid eders Naade ellers aldrig maa stole paa mig,« svarede
Spejder-Høvedsmanden. »Den ene er fra Hexhamshire; han er vant til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
