Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Treogtredivte Kapitel - Fireogtredivte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
241
spore Tynedale og Teviotdale Røverne, som en Blodhund følger Sporet
af et anskudt Dyr. Den anden er født og opdragen i Yorkshire og har
mangen god Gang spændt sin Bue i den lystige Sherwood; han kender
hver Lysning og Kløft, hvert Krat og hver Skov mellem York og
Bichmond.«
»Det er godt,« sagde Prinsen. Efter et Øjebliks Pavse tilføjede han
derpaa: »Barton, det er af Vigtighed for vor Tjeneste, at du holder
skarpt Øje med Maurice de Bracy — dog saaledes, at han ikke mærker
det. Og lad os fra Tid til anden vide, hvad han tager sig for — hvem
han taler med, hvad han agter at gøre. Forsøm det ikke; thi du skal
staa mig til Ansvar derfor.«
Hugh Barton bukkede og gik.
»I Fald Maurice forraader mig,« sagde Prins Johan — »i Fald han
forraader mig, som hans Færd lader mig frygte for, vil jeg have hans
Hoved, om saa Richard hamrede løs paa Yorks Porte.«
FIREOGTREDIVTE KAPITEL.
Vi vil nu i vor Fortælling vende tilbage til Isak fra York. Ridende
paa et Muldyr, en Gave fra den Fredløse, med to høje, kraftige Bønder
til Vejvisere og Bedækning, havde Jøden begivet sig af Sted til
Præcep-toriet Tempelstowe for at underhandle om sin Datters Løsladelse.
Præ-ceptoriet var kun en Dags Rejse fra den ødelagte Borg Torquilstone,
og Jøden havde haabet at naa det, førend Natten faldt paa. Efter at
have sendt sine Førere bort ved Kanten af Skoven og belønnet dem
med en Sølvpenge begyndte han derfor at drage af Sted med en saadan
Hast, som hans mødige Tilstand tilstedte ham at udfolde. Men hans
Kræfter svigtede ham ganske, inden han var naaet til en Afstand af en
Mil fra Tempelherrens Borg; heftige Smerter fløj gennem hans Byg og
Lemmer, og da den overordentlige Hjerteangst, han fornanr, nu
forøgedes ved legemlig Lidelse, var det ham aldeles umuligt at rejse videre
end til en lille Købstad, hvori der boede en jødisk Rabbiner, der havde
et stort Navn som Læge, og hvem Isak var vel bekendt med. Nathan
Ben Israel modtog sin lidende Landsmand med den Godhed, som Loven
foreskrev, og som Jøderne var vante til at vise hinanden. Han nødte
ham til at begive sig til Ro, og anvendte saadanne Midler, som da
havde bedst Ry for at kunne standse den Feber, som Angst, Udmattelse,
Mishandling og Sorg havde bragt over den stakkels gamle Jøde.
Om Morgenen, da Isak vilde staa op og forsætte sin Rejse, gjorde
Nathan Indsigelser imod hans Forsæt baade som hans Vært og som
hans Læge. Det kunde koste ham Livet, sagde han. Men Isak svarede,
at mere end Liv og Død afhang af, at han samme Morgen drog til
Templestowe.
Ivanhoe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
