Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Seksogtredivte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
wai.ter scott
Ting, som disse Mænd (Gud forlade dem!) har vidnet imod mig, ei
umulige, vilde kun lidet nytte mig, eftersom I tror paa Muligheden.«
Derpaa vendte hun sig mod Guilbert og udbrød: »Til dig, vender jeg
mig, Brian de Bois-Guilbert — du som tilhører mine Anklageres Tro,
og hvis Ord vil høres bedre end en stakkels Jødindes. Til dig retter jeg
det Spørgsmaal, om disse Beskyldninger ikke er falske og løgnagtige?«
Der indtraadte en Pavse, alle vendte sig mod Guilbert. Han tav.
»Tal,« sagde hun, hvis du er en Mand, saa tal! Jeg besværger dig
ved den Dragt, du bærer, ved det Navn, du har arvet — ved den
Bid-derværdighed, du gør dig til af — ved din Moders Ære — ved din
Faders Grav og Ben — jeg besværger dig, sig, er disse Ting sande?«
*Svar hende, Broder,« sagde Stormesteren.
Bois-Guilbert syntes at være et Bytte for kæmpende Lidenskaber,
der fortrak hans Ansigt, og det var med halvkvalt Stemme, at han
tilsidst, stirrende paa Bebekka, svarede: »Seddelen! — Seddelen!«
»Nu vel,« svarede Beaumanoir, »dette er visselig et Bevis! Offeret
for hendes Trolddomskunster kan kun nævne den ulykkelige Seddel,
hvorpaa Trylleformularen er skreven, som er Aarsag i hans Tavshed.«
Men Bebekka gav de Ord, der ligesom afnødtes Bois-Guilbert, en
anden Fortolkning, og idet hun lod sit Blik falde paa den Lap Papir,
som hun vedblivende holdt i Haanden, læste hun paa den, skrevet med
arabiske Bogstaver: »Forlang en Stridsmand!« De mumlende
Bemærkninger, som de forsamlede gjorde til hinanden om Bois-Guilberts
forunderlige Svar, gav Bebekka Lejlighed til at undersøge og derefter
øjeblikkelig ubemærket tilintetgøre Pergamentslappen.
»Rebekka,« sagde Stormesteren, »du kan ikke høste nogen Nytte af
denne ulykkelige Bidders Vidnesbyrd, thi Djævlen har, som vi vil se,
endnu for stor Magt over ham. Har du noget andet at sige?«
»Der er endnu en Mulighed tilbage for, at jeg kan frelse mit Liv,«
sagde Bebekka, »selv efter eders egne haarde Love. Livet har været
ulykkeligt — i alt Fald ulykkeligt i den sidste Tid — men jeg vil ikke
bortkaste Guds Gave, saa længe han forunder mig Midler til at værge
den. Jeg benægter denne Beskyldning — jeg hævder min Uskyldighed,
og jeg erklærer denne Anklage for falsk — jeg kræver Bet til en
Kampprøve, og jeg skal møde ved min Stridsmand.«
»Og hvem, Bebekka,« svarede Stormesteren, »vil fælde sin Lanse
for en Troldkvinde? Hvem vil være en Jødindes Stridsmand?«
»Gud vil oprejse mig en Stridsmand,« sagde Bebekka —■ »det kan
ikke være muligt, at der ikke skulde findes én, som er villig til at
kæmpe for Betfærdigheden. Men det er nok, at jeg forlanger Kampprøvcn
— der er mit Pant.«
Hun tog sin broderede Handske af Haanden og kastede den for
Stormesterens Fødder med en paa én Gang naturlig og værdig Mine,
der vakte almindelig Overraskelse og Beundring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
