Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niogtredivte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
wai.ter scott
Visiret. Han løftede sig med en ubeskrivelig værdig Mine i Stigbøjlerne
og raabte: »Hvad betyder dette, Godtfolk?« Men Folkene svarede kun
ved at trække Sværdene og angribe ham fra alle Sider under Raabet:
»Dø, Tyran!«
»Ha, Sankt Edvard! Ha, Sankt Georg!« sagde den sorte Ridder og
fældede ved hvert Udraab en Mand; »har vi Forrædere her?«
Fortvivlede Karle, som hans Modstandere var, veg de dog tilbage
for en Arm, der gav Døden i hvert Hug, og det saa ud, som om den
enkelte Mands skrækindjagende Styrke stod i Begreb med at sejre i
Kampen imod den betydelige Overmagt, da en Ridder i blaat Harnisk, der
hidtil havde holdt sig bag de andre Angribere, sprængte frem med sin
Lanse, tog Sigte, ikke paa Rytteren, men paa Hesten, og saarede det
ædle Dyr dødelig.
»Det var et Niddingstød!« udbrød den sorte Ridder, da Hesten
styrtede til Jorden og rev sin Rytter med i Faldet.
I dette Øjeblik blæste Wamba i Hornet, thi det hele var foregaaet
saa hastig, at han ikke havde faaet Tid til at gøre det før. Den
pludselige Klang bragte Snigmorderne til atter at vige, og skønt daarlig
bevæbnet betænkte Wamba sig ikke paa at styrte frem og hjælpe den
sorte Ridder op.
»Skam eder, I falske Uslinger!« raabte Ridderen i det blaa Harnisk,
der syntes at være Angribernes Anfører; »flyr I for den tomme Lyd af
et Horn, der blæses af en Nar?«
Opmuntret af hans Ord angreb de paa ny den sorte Ridder, der nu
ikke havde bedre Udvej end at stille sig med Ryggen op imod en Eg og
værge sig med sit Sværd. Den lumpne Ridder, der havde grebet en
anden Lanse, tog det Øjeblik i Agt, da hans frygtelige Modstander var
haardest trængt, og galoperede da løs paa ham i Haab om at nagle ham
til Træet med sin Lanse; men hans Plan blev atter forspildt af Wamba.
Narren, der ved Letheden i sine Bevægelser raadede Bod paa sin ringe
Styrke, og hvem Stridsmændene, der var optagne af den vigtigere
Genstand for deres Efterstræbelser, kun tog liden Notits af, fo’r rundt om
de kæmpende og standsede bråt den blaa Bidders Løb ved at hugge
Haserne over paa hans Hest ved et Hug med sit Sværd. Hest og Rytter
tumlede til Jorden, men dog vedblev Ridderen af Hængelaasen at
befinde sig i en meget farlig Stilling, da han trængtes haardt af flere fuldt
rustede Mænd og begyndte at blive træt af de voldsomme Anstrengelser
ved næsten i samme Øjeblik at værge sig til saa mange Sider, da en
Viidgaasepil med ét strakte en af de frygteligste af hans Angribere til
Jorden, og en Skare af Jægere brød frem af Skoven, anført af Locksley
og den gemytlige Eremit, der nu tog rask og virksom Del i Kampen og
snart gjorde det af med Stimændene, saa at de alle laa døde eller
dødelig saarede paa Stedet. Den sorte Ridder takkede sine Redningsmænd
med en Værdighed, som de ikke før havde bemærket i hans Holdning,
der hidtil snarere havde været som en djærv gammel Krigsmands end
som en fornem Rangspersons.
»Det er mig meget magtpaaliggende,« sagde han, »inden jeg endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
