Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niogtredivte Kapitel - Fyrretyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
wai.ter scott
havde lagt sit Ansigt i saadanne Folder, som han antog bedst udtrykte
den dybeste Ruelse, hans Mine var vendt imod Himlen, og hans
Mundvige trukne ned. Men dette Forsøg paa at skrømte en alvorlig Anger
forspildtes paa en meget kuriøs Maade ved et spøgefuldt Træk, der
skimtedes i hans svære Ansigt og syntes at erklære baade hans Frygt
og hans Anger for hyklede.
»Hvad er du forknyt for, gale Præst?« sagde Richard, »er du bange
for, at din Bisp skal erfare, hvor tro du tjener Vor Frue og St.
Dunstan? Snak om en Ting, Mand! Du skal ikke være bange, Richard af
England røber ingen Hemmeligheder, der foregaar ved Vinkruset.«
»Nej, naadigste Konge,« svarede Eremiten, »det er ikke
Bispestaven, jeg er bange for, men Scepteret. Ak! at min vanhellige Næve
nogensinde er kommen i Berøring med Herrens Salvedes Øre!«
»Ha, ha!« sagde Bichard, »blæser Vinden fra den Kant? Jeg havde
for sand helt glemt den Nævekamp, skønt det ringede for mit Øre en
hel Dag efter. Men gav du mig et godt Slag, saa vil jeg spørge de gode
Mænd, der staar her omkring os, om det ikke blev lige saa ærlig betalt
tilbage — eller, hvis du tror, at jeg endnu skylder dig noget, og er villig
til at tage en Tørn endnu —«
»Nej, paa ingen Maade,« svarede Broder Tusk, »jeg fik alt tilbage,
og det med Benter — gid eders Majestæt altid maa kunne betale eders
Gæld saa fuldt ud!«
»Kunde jeg gøre det med Næveslag,« sagde Kongen, »saa skulde
mine Kreditorer have liden Aarsag til at klage over, at mit Skatkammer
var tomt.«
I det samme indfandt der sig to nye Personer.
FYRRETYVENDE KAPITEL.
De nyankomne var Wilfred af Ivanhoe paa Prioren af Botolph’s
Ganger og Gurth, som fulgte med ham paa Bidderens egen Stridshest.
Ivanhoes Forbavselse var overvættes stor, da han saa sin Herre
bestænket med Blod og seks eller syv Lig liggende rundt om paa den lille
aabne Plet, hvor Kongen havde staaet. Ikke mindre overrasket var han
ved at se Bichard omgiven af saa mange Jægersmænd, der saa ud til
at være Fredløse og altsaa at være et farligt Følge for en Fyrste. Han
betænkte sig paa, om han skulde tiltale Kongen som den omvankende
sorte Bidder, eller paa hvad anden Maade han skulde optræde over for
ham. Bichard saa hans Forlegenhed.
»Du skal ikke være bange, Wilfred,« sagde han, »for at tiltale Ri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
