Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drivning af Harehunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jagten og Omstændighederne hvorunder den øves, er
overskueligere og Erfaringen bliver selvfølgelig lettere at erhverve.
Naturligvis er der ogsaa ved Fuglejagten Finesser, men
Regelen er Stand, Knald og Fald, og slig i det uendelige.
Paa Harejagt skal man høre sig til den rette
Sammenhæng. Dette kræver Forudsætninger hos Jægeren og ikke saa
ganske faa og smaa heller. Der findes 10 for 1 som ofte ikke
skjønner sin egen Hund; jeg har seet mange Exempler paa det.
At bedømme en Harehund kan ikke ske i en Braafart, der
maa Dage, ja helst Uger til og enda kjender man den ikke
tilbunds.
En virkelig god Hund er sjælden at finde; det var vanskelig
før i Tiden, da Harejagten stod paa sin Høide, og er endnu
vanskeligere at opdrive nu med sjældnere Anledning til at bruge
den. I den Tid, da jeg drev Harejagt som ivrigst, var ogsaa
Vaarjagt tilladt i flere Amter i Landet, saaledes i hele
Bratsberg amt — til 1ste Juni. Ingen Vaarjagt bør billiges og heller
ikke denne, men den holdt vore Hunde i Øvelsen. Nutildags
anser man en Harehund for førsteklasses, naar den en og
anden Gang kan jage respektabelt i 1 à 2 Timer. Slige Hunde
har jeg eiet i dusinvis, men vi forlangte noget andet og mer i
gamle Dage. Vi forlangte af en Hund, naar den skulde kaldes
udmærket, at den skulde jage Time paa Time i alslags Veir, i
Regn og i Blæst, i Varme og Kulde, paa Barmark, flækkebar
Mark og Sporsne, i fladt som i brat og stenet Lænde med Top,
Vindfald, Kvist og Krak, paa Græs og Mosebund eller i
knæhøi Lyng, i Lier og paa Moer, i trang eller aaben Skog med
Jorder, Skigarer, Fægader, Veie, kortsagt overalt og bestandig.
Og den Hare vi havde oppe, den skulde i Sækken, det var
Grundlovens Paragraf I.
Og saa faar man ikke glemme Pus, thi den ene Hare gaar
aldrig som den anden. Videre er der stor Forskjel paa enten
man faar op en Unghare, en voxen eller en gammel „Ramler“
(Hanhare), som skjærer ud over Aaser og Heier, saa Losen
gjerne kan gaa i flere Præstegjæld. Man siger, at Haren er
dum, men den, som har seet den med sine Fantestreger i egne
Betragtninger, naar den har gaaet længe for Hunden, han har
en anden Opfatning.
Det vanskeligste af alt er at bedømme om og i hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
