Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drivning af Harehunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grad en Hund siger sandt. Er der mange Slags Harer til, da
er der mange Gange fler Sorter Harehunde.
En Harehund kan have saa mange Fantevaner, Egenheder
og Luner, at den kan prøve ens Taalmogighed paa det
haardeste.
Som bekjendt har man to store Hovedgrupper af
Harehunde skarpt afgrændsede paa Grund af deres forskjellige
Maade at lede og jage paa, nemlig:
de „løse“ og
de „trange“,
og skal man definere disse to Begreber kommer de til at lyde:
„lós“ er en Hund, som „støder“ paa Optag eller Tab, og
„trang“ en Hund, som ikke „støder“ paa Optag eller Tab.
Men inden disse to Sorter er der mange Nuancer.
Inden Jægerne har der som Følge heraf dannet sig to
Grupper: de som holder paa de „løse“ Hunde og de som
holder paa de „trange“. At forstaa en trang Hund er ikke
vanskelig og derfor holder ogsaa de fleste paa dem; de „løse“
— og af dem er der flest — kræver sin Mand i langt større
Grad og mest overlegen er den Jæger, som taaler at høre et
løst Glæfs uden at blive nervøs.
Med saa mange Sorter Harehunde, som vi for Tiden har
her i Landet og saa indblandet som de er i hverandre, er det
klart, at Afkommet maa arte sig høist forskjellig; men selv
inden de forskjellige Racer er Forholdet ligedan, thi nogle er
„trange“, andre „løse“ i større og mindre Grad, nogle tager
hurtig ud, andre sent, nogle jager hurtig, andre langsomt, nogle
jager støt, andre taber ofte, jager over, paa Bagfod eller Turen
opigjen baade en og flere Gange.
Ligesaa forskjellige som Hundene er i sin Udtryksmaade
ligesaa forskjellige kan de være i sin Maade at gaa op en Fod
paa og i at jage.
Nogle tager det over al Maade omstændelig, gaar saa smaat
og forsigtig som om de skulde gaa paa Æg, eller paa en afslaaet,
frossen Havreager, hvor Rodstubben stiv som Syler staar igjen.
De avancerer saa smaat og gaar saa ofte „atpaa igjen“, at man
kan faa Kvalme af at se paa dem, de maa absolut have alle
4 Ben med sig og vel saa det. Man kan tydelig se, at de ikke
ræsonerer; for disse er det nok at indaande Tæften af Haren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
