Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drivning af Harehunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kjonet den Hile for haardt. „Store Sang“ var trang, „Bravo“
ligesaa, men „Lille Sang“ løs.
Det var i Hiterdal i Slutten af Mai Maaned, og vi havde
med Skam at bekjende skudt mange Harer. En Eftermiddag
fik jeg Lyst til at tage „Store Sang“ alene og slap den i
Nærheden af Gaarden for ikke at have for langt hjem, om det
skulde blive Nattelos. Den var tilsyneladende ikke i Humør
og ranglede omkring Benene paa mig uden at ville slaa ud.
Jeg havde aldrig seet den slig, men efter en Stund begyndte
den at slaa livlig med Halen og klemte øieblikkelig efterpaa i
med Los. Det gik ca. 300 Alen ret undaf, og saa blev det
Tab; et Minut efter var den inde hos mig og saa høist
uinteresseret ud. Jeg troede først, at det var en Kat, den havde jaget
paa, men Harespor paa en Sneflæk med Sangs Labber ved
Siden af, overtydede mig om, at alt nok var i sin Orden
forsaavidt. Jeg kom bort paa Tabet og skreg ud, for at faa „Sang“
fra Benene og efter ganske kort Tid tog den igjen. Det gik
et Stykke undaf og derpaa Stok, Sten Tab; en liden Stund
efter havde jeg Knegten inde hos mig igjen og den fik svært
travelt med at løfte paa Bagbenet og inspicere forskjellige
Busker. „Sang“ vilde ikke jage alene. Heldigvis opdagede jeg
dens Feil, saa jeg i Fremtiden kunde indrette mig derefter.
Men jeg skulde faa Bekræftelse paa dens Feil.
En Dag indtraf en Kamerat fra Christiania og vi skulde
gjøre Storjagt et Stykke væk fra vort Standkvarter. Vi tog
mine tre Hunde med og laa om Natten i en „Høliu“. Om
Morgenen blæste det en Storm, det ruskede og det rev i Lyng
og i Krat og Skogen gik som et Hav. Vi slap begge Sang’ene
og heldigvis fik de Fod paa Slaatengen. Om Vaaren er Haren
ude og gaar baade Nat og Dag kan jeg gjerne sige, og sjelden
er det Udtag med Beskrig; faar Hundene Fod kan man være
sikker paa, at det ogsaa bliver Los, og det blev det da ogsaa
her meget snart. Vi hørte begge Hunde jage, og inden kort
var de udenom Hørehold. Der gik en Time og der gik to,
men ingen Los; vi hørte intet andet end Susen af Skogen, og
hvor skulde vi gaa? Saa foreslog en, at vi skulde slippe
„Bravo“ og more os med den, kanske de andre Hunde kunde
slaa til, hvis den fik op. Som sagt saa gjort, og 10 Minutter
efter klang Losen rundt Udslaatten. En Time efter blev Haren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
