Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drivning af Harehunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
25
ofte og under saadanne Forhold, at Tanke paa Ugle var ude
lukket. P. Chr. Asbjørnsen omtaler ogsaa denne Lyd og
henlægger den til Haren. Men det var ikke dette Emne jeg
vilde brede mig paa; Lyden var bestemmende for, hvor vi
skulde slippe næste Morgen og det blev paa Hovlandssæter
vangen —. Det blev Los i Kobbelet underveis, og vi skjød
vor første Hare efter en kort Los. Vi slap igjen og Los med
det samme. Haren gik et Par Turer, og der blev Tab udover
en Li i Nordhældingen, hvor der laa Sne overalt. Jeg drog
mig bort til Tabet og kommer i en liden Dok over et friskt
Harespor, som førte nedover. Der havde ikke været Hund i
Slagene, jeg fulgte dem uden at træde i dem, og det blev vor
og ikke Harens Lykke. Sporene stod udover i en Strækning
af flere Hundrede Alen og stoppede pludselig op paa en større
Aabning. Der var mindst 15 Alen paa to Sider af Slagene, og
saa lange Hop har jeg aldrig seet af nogen Hare, som ikke
har været i en voldsom Fart udover Bakke. Det var altsaa
udelukket, at Haren havde kastet til Siden, men hvor i Al
verden havde den gjort af sig. Paa Sporsne pleier jeg aldrig
at skrige paa i et Tab, medmindre jeg har ful gt Sporene saa
langt, at det ikke kan tænkes, at Hundene har kommet paa dem
igjen senere. Jeg var glad, fordi ingen af Hundene havde
taget min Fod og paa den Maade ødelagt Slagene. Jeg brød
mit Hoved forgjæves en Stund, men ved at bøie mig ned og
se rigtig godt efter, opdagede jeg, at der stod Klør ogsaa op
over. „Din Kjæltring, tænkte jeg, nu skal du være færdig
du ogsaa“ og fulgte de samme Spor opover igjen, idet jeg
meget nøie gav Agt paa de opovervisende Klør. Men der
stoppede de ogsaa; her var altsaa „Afkastet“ og her var det
forholdsvis kort til nærmeste Buske. Kløernes Stilling viste
den Vei Haren havde kastet og nu skreg jeg paa. Den ene
Hund kom strax og jeg satte den paa under Sprang mod en
liden lubben Granbuske. Jo ganske rigtig, der sad Pus og en
Stund efter gjorde et Skud Ende paa dens Skøierstreger i
Fremtiden.
Er man paa ukjendte Trakter og ikke har Kompas, saa
læg nøie Mærke til Retningen om Morgenen og Solens Stilling,
for at kunne finde hjem igjen. Og naar man ved, at Myre
tuer bestandig ligger paa Sydsiden af Træerne eller at Baret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
