Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drivning af Harehunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Harer gjør, naar de er dødelig trufne, og jeg tog Hornet og
blæste Dot; men da jeg gik bort for at tage Haren op, be
gyndte den at vride paa sig og med et Spark af den ene Bag
lab kom den ud i Vandet og begyndte at gjøre Svømme
bevægelser. Jeg havde Skaftestøvler paa og tænkte nok jeg
skulde faa fat i den, men om Forladelse der blev saa braadybt,
at det gik over Skafterne, og jeg saa til min store Sorg, at
Haren paa Siden svømmede udover i Sundet. Da den var
kommen ca. 30 Alen udpaa, opgav den Aanden. Da K. B.
kom ind paa Signalet, udbrød han meget indigneret:
„Men hvorfor blaaser Du Dot, naar Du ikke har nogen
Hare?“
„Der ligger den,“ svarede jeg og pegte ud i Sundet.
,Ja, med ved Du ikke det da, at Du aldrig skal skrige
Dot, før Du har Haren i Næven?“
Til Straf for at have brudt paa en gammel god Regel,
maatte jeg gaa en lang Vei ned paa Odden, faa fat paa en
Baad og ro op og hente Haren, som vaad til Skindet saa
ynkelig ud.
Tidlig paa Høsten gaar Haren i Los tversover Stierne og
hvis det er Unghare i tætteste Trangskogen, i Myr eller Braate
kanter. Længer ud paa Høsten følger den Stierne lange Styk
ker, gaar tversover Braater og Sæterløkker, og senhøstes eller
om Vaaren, naar Bakken er frossen eller snebelagt ogsaa
tversover Myrene.
Gaar man paa Sporsnejagt, saa træd aldrig i et Spor, men
ved Siden af det; thi man kan faa Brug for det nok engang.
Det var ved Hovlandssæteren i Krødsherred en Vaar.
Før vi lagde os om Kvelden, havde vi været ude og seet paa
Stjernerne. Det var tindrende klart, og medens vi stod og
lagde Planer for Morgendagen, hørte vi over imod nævnte
Sætervang en blankhutrende Lyd. „Ho, ho, ho, ho, ho,“ lød
det, „ho, ho, ho, ho, ho,“ svaredes der paa en anden Kant,
„ho, ho, ho, ho, ho,“ atter fra et tredie Sted og tilslut talte vi
7a 8 forskjellige Steder, hvorfra denne Lyd kom. Det var
Harerne, som i Parringstiden gav sig tilkjende for hverandre.
Jeg ved, at nogle af de Lærde benægter dette, de har fundet
ud, at det er en Ugle, som udstøder disse Lyd, men det giver
jeg mig foreløbig ikke paa og dertil har jeg hørt den Lyd saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
