Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skogsfugljagten og dens Finesser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
man med Tanke paa Realisation give sig til at paatale
alt, som man med det mindste Skin af Ret kunde faa ind
under Rubrikken Dyrplageri, da fik man noget at gjøre og da
fik vel ogsaa Norges vigtigste Næringsvei „Fiskerierne" føle
Kjærligheden.
For nu at tåge Sagen praktisk, hvem tør indestaa for, at
han ikke skadeskyder en Fugl, som tilsyneladende indbyder til
et let Skud ? Jeg ikke. Og enda smigrer jeg mig med at
kunne holde i et Bøsseskaft. Jeg ved kun en Ting og det
har jeg længe vidst at jo hurtigere jeg skyder, desto bedre
o: flere Træffere skyder jeg; spørg andre Jægere, om de ikke
har gjort saname Erfaring. Serverer jeg Bommer, hænder dette
mig ligesaa ofte ved aabne tilsyneladende lette Skud; thi da
skal jeg gjøre mig Umage. Man har, saavidt jeg kan forståa,
ikke det Spor større Garanti for en øieblikkelig Død i et let
Skud end i et vanskeligt. De som paastaar andet, ved ikke
hvad Skydning er eller vil sige. Og en Ting er uafdisputerlig,
at jo flere Skud man skyder, desto flinkere bliver man i den
Kunst. Er det ikke bestandig „Øvelsen som gjør Mesteren?"
Gaar man derfor paa Fuglejagt i trangt Terræng, saa faa
Krudtet til at brænde; det er forbausende hvilken Øvelse man
da faar og hvilke Resultater man opnaar. 1 Skogen faar man
smelde paa, nåar man ser Fuglen, enten den er nær eller fjern;
venter man, faar man aldrig se den mere. Der sidder mangt
et Haggelskud efter mig baade i Trær, Stub og Sten, thi de
Gange var jeg ikke rap nok.
En Englænder sagde mig engang, at han ofte ikke fik
Geværet længer end til Hoften, før det smaldt, og det gik
mærkværdig nok godt mange Gange. „Dét er daarlig Jæger
som ikke skyder Bom."
Efter i en lang Række af Aar at have anstillet Betragt
ninger og Sammenligninger med Hensyn til Barfugljagt fra
Jagttidens Indtræden og Høsten udover, ja lige til Februar
Maaneds Udgang finder jeg at burde suplere mine tidligere
Udtalelser om dette Emne.
Af de fleste Fuglejægere ansees den Omstændighed, at en
Hund „gjør Stand" som omtrent alt, hvad man med Billighed
bør forlange af en saadan. Denne Egenskab hos Fuglehunden
er imidlertid saa ordinær, at Dyret herfor ikke bør være Gjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
