Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skogsfugljagten og dens Finesser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107 v^^B)BLlo^j^
stand for nogen større Kompliment. At godskrive Fuglehunden
at den gjør Stand er omtrent analogt med at fremhæve som
noget særlig fortjenstfuldt, at en Harehund giver Hals, nåar
den jager. Det at disse to Hunderacer optræder saaledes, er
karakteristisk for dem og hører med til disses „forbandede
Pligt", som Filosofen Egeberg sagde.
Thi en Fuglehund, som ikke gjør Stand, og en Hare
hund, som ikke giver Hals, er et Skud værd og intet andet.
Det at den ikke „preller" eller „ruser" hører ogsaa med
til de rent elementære Ting; en Hund som er behæftet med
disse Feil er temmelig nær übrugbar i Skogen.
Mange har den Opfatning, at en Hund bør „falde" i
Skuddet, men hvorfor forholde Hunden Jagtens videre Forløb;
det ideale er jo at lade Hunden følge Jagten i alle dens De
tailler; det er desuden overlegent, idet det stiller større Krav
til Selvbeherskelse og Dressur. Man har jo ogsaa ved Fieldtrial
ophævet Forlangendet om, at Hunden skal lægge sig i Skuddet.
Der er Vanskelighedsgrader i Rypejagt som i Barfugljagt,
og i Begyndelsen af Jagttiden er Skogsfuglen ligesom Rypen
dum og uerfaren, men alligevel vanskeligere at træffe paa
Grund af Terrængets Beskaffenhed. Det gjælder derfor at
være snartænkt, hvis man vil høre Knaldet af sin egen Bøsse.
Paa dette Tidspunkt er Kravet til Hundens Erfaring ikke stort,
men ikke lider det langt ud i September, før man mærker,
at Barfuglen i List og Hurtighed har udviklet sig ien for
bausende Grad. Har man ikke da en gammel erfaren Hund
vil det hyppig hænde, at den stoder Fugl. Vinden slænger i
det kuperede Terræng fra alle Kanter, og Hunden, som kanske
har trukket an med høit løftet Næse, vil i næste Øieblik sænke
denne mod Bakken, stoppe op og tvivlraadig se sig om. Jæger
og Hund maa da have et Øie paa hver Finger, thi man kan
aldrig vide, hvor og nåar Fuglen gaar op. Har man Sands
ogsaa for andet end at skyde, vil man ikke undgaa at lægge
Mærke til de ofte besynderlige og vredne Stillinger, som Hunden
indtager.
Barfuglen er fra en troskyldig Ungdom med et bleven en
listig udspekuleret Krabat, der forsøger at skuffe Hunden og
benytte alle Chancer. Hyppig soger den saaledes bort til
Kanten af Stup for pludselig at slippe sig udover Skrænten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
