Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kogebog for Friluftsmænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Sammenligninger og fandt ud, at varm Mad havde en rent
anden Indflydelse paa hele Organismen og gav Turen et be
hageligare Præg og Minde. Jeg maatte derfor i lang Tid skrive
Lister og være Raadgiver; men saa begyndte dette at voxe mig
over Hovedet, og (eg samlede i Bogform endel Retter, som
passede og var tilgjængelige for Friluftsfolk. Min saakaldte
Kogebog maa derfor ikke anskues med kritiske Kogebogøine,
og om man skulde opdage, at jeg bruger Smør i Sødsuppe og
deraf drage den Slutning, at Tilberedningen gjennemgaaeude er
dyr, skal jeg dertil bemærke, at nogle Kroner fra og til ikke
spiller nogen Rolle paa et Jagtbudget. Apropos Smør og Sød
suppe saa er der kanske dem, som ikke ved, at Smør og kogt
Frugt staar godt sammen, f. Ex. i Kompoter. Bogen er ikke
skrevet for Husholdning i Hjemmene, og de som finder den
for dyr, kan jo lade være at bruge den. Hemmeligheden ved
en Kogebog er, saavidt jeg kan forståa, at Maden efter den
bliver god o: absolut god, men det bliver neppe Tilfælde, hvis
man sparer eller bruger secunda Varer.
Jeg er saa gammeldags at jeg synes, at Mad efter Hanna
Winsnæs’ Kogebog staar over al anden, og det skulde undre
mig, om man ikke en god Dag klæder Keiseren af og vender
tilbage til den gode gamle Madlavning. Men den er ikke
moderne, og det skal jo Mad være nutildags. Nu er f. Ex. de
gammeldagse Stuinger fortrængte, Grønsager koges i Saltvand
og serveres direkte paa Fadet, det er fint, og det skal være
godt; den som siger noget andet, forstaar det ikke. Før var
det en Kunst at lave Mad, nu gaar det letvindt for sig og man
kan vænne sig til alt. De gustibus non est disputandum. Men
de forskjellige Retters Næringsværdier maa man kjende og hvor
mange Procent Fedtstof, Æggehvidestof, Kulhydrater etc. etc,
de indeholder, ellers er man ikke i Stilen og lever sandsyn
ligvis heller ikke op. I gamle Dage følte man paa sig, om
man havde godt af Maden eller ei, og var der ikke nok Næ
ringsværdi i den, blev man suiten og maatte spise omigjen.
Maven var dengang en udmærket Regulator, nu har Hjernen
overtaget dens Funktion, takket være de moderne Kogebøger.
Nu laver man Mad efter Noder og spiser efter Noder.
Kan man tænke sig noget mere prosaisk og kjedelig end at
skulle blive afskaaret fra at spise sig syg til en Middag! Barne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
