Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - III. Den sidste Tschernjaew
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var Dunkas Datter.
Dunkas Datter! Ha—ha! Dunka! Nej, hende
havde han ikke faaet! Hun havde undgaaet ham!
Hun vilde ikke! Hun havde trodset! Det havde
han helt glemt, da der med sød og mæt Røst
klang — Alt! Alt! — igennem ham.
— Satan, Helvede! skreg han ud gennem de
sammenbidte Tænder, saa Hundene sprang op og
saa paa ham, og den lille Pige løftede Hovedet.
— Hallo! Hallo! Hallo! — raabte han, idet
han løb fremad og pegede paa Barnet, der med
Kurven i Haanden flygtede skrigende paa sine
smaa Ben mellem Tuerne. — Hallo! Hallo! Hug
hende! — brølede Bogdan, saa de glubske Hunde
halsende og glammende gik paa Sporet af det
nye Stykke Vildt.
Paa et Øjeblik havde de indhentet Barnet.
Hun faldt med et skarpt, gennemtrængende Skrig
over en Tue, og Hundene sønderrev hende, hid-
sede af deres Herres — Hallo! Hallo! — i et
eneste Nu.
Der faldt som en Sten fra Bogdans Hjærte,
da han havde drevet de bloddrivende Hunde fra
det lille, sønderrevne Lig og roligt vandrede hjem
ad en Omvej gennem Skoven.
Ulvene huserede jo slemt det Aar, og endelig
kunde han vel ikke svare for sine Hunde. Hun
kunde jo holde sig væk fra Myret og navnlig ikke
komme ham for Øje i et Øjeblik, hvor han saa
helt og fuldt havde følt Omfanget af sin Lykke ved
Livet . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
