Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - III. Den sidste Tschernjaew
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da man efter nogle Dages Forløb fandt Liget,
var der ingen uden Dunka, som tænkte noget
særligt derved, men hun tav; der var jo ikke
en Moders Sjæl, som havde set noget.
Men Hundene var efter den Tid endnu mere
glubske efter Folk, og Hundepasseren klagede
over, at de vilde æde ham. Da Bogdan hørte
det, lo han, som om han vilde sige:
— Hvad bilder han sig ind. Tror han, de
efter det lille, lækre Barn gider røre ved saa-
dant et gammelt Svinelæder.................
. . . Det var det sidste Aar før Slaveriets Op-
hævelse.
Bogdan Tschernjaew var blevet gammel for
Alvor.
Det saa ud, som om han skrumpede ind, jo
stærkere Rygtet om Folkets Frigivelse voksede
frem af Tidens historiske Morgendæmring.
Denne Tanke pinte og plagede ham Dagen
lang. De maatte jo være gale og vanvittige i
Petersborg, naar de kunde finde paa slige Ting.
Paa én Gang at slippe et halvthundrede Millioner
Slaver løs i Rusland var dog en Ugærning, som
man ligefrem ikke fandt Ord stærke nok for.
Han havde gærne radbrækket og skampisket
alle sine Folk, for at de ikke skulde gaa og bilde
sig noget ind. Det var jo Oprør! Det var jo Rov
paa alfar Vej at tage en Mands lovlige Ejendom
fra ham! Hvad brød han sig om de Par Styvere for
hver Sjæl, som Regeringen lovede i Godtgørelse!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
