Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tops
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hænder fik i Mørket fat paa noget som et garvet
Skind. Inde under det var der lunken Uld og
noget blødt og varmt, som bevægede sig. Det
lo sagte.
— Er det dig, Mascha?
Det lo igen, da jeg krøb ind under Pelsen,
og fyldtes af en sødsveden Em, en Duft af sam-
menbrændt Hø, noget levende hedt som et spændt
og oljet Faareyver i en regnfuld Nat. — — —
— — — Jorden var blevet tør og fast.
Græsset syede blanke Silkesting over den.
Hvide og gule Blomster sprang i den grønne Bal-
dyring. Knopperne fyldtes som Vorterne i et dræg-
tigt Bryst. Skoven aandede sagte og skjult, laa
brun og forventningsfuld under Himmelranden
som en solbrændt og nøgen Kvinde.
Der kom et grøngyldent Skær over Birkens
rislende Kviste: Saa springer de dog ud en Gang,
fyldes og stilnes, disse nøgne Nervegrene, der
har hvinet i Vejret og den evige Vinter! . . .
Og de sprang ud som en ung Elskov under
legende Hænder. Bladene grønnedes skælvende,
stod paa Kant i Varmestrømmen, lagde sig ned
igen og bød deres unge Liv til Solen.
Hægen, Nordens Mandeltræ, hang fuld af
Blomsterklaser. De hvide Blade faldt som søn-
derrevne Lin og lagde sig i fygende Hvirvler over
Græs og Blomster, som gik Vinteren igen i kolde
og lysnende Majnætter.
— Naar Hægen blomstrer, kommer Kulden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
