Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tops
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
igen —, siges der i Norden. Og det gør den . . .
Et Kuldegys staar ned fra de hvide og nordlige
Have, hvor Polarkresens og de store Floders ud-
spyede Ismasser damper under Sol og Dage, der
længes. Bræerne opgiver Aanden, skifter Ham
og gør sig usynlige for at drive søndenud med
Vinden som kolde Gengangere, der forfærder og
lammer den unge Sommer. Hvor Hægen blom-
strer, binder de hvide Kranse om de kolde Pander
og kaster sig, naar Dagen gryr, som Rim paa en
Bakkeskrænt mod Nord.
Blege og matte ligger Ishavets Skygger, til
den lange Dag maner dem i Jorden og væder
Rugens og Havrens Rødder med deres Opløsning.
— Naar Hægen blomstrer, kommer Kulden
igen, — siger man nordpaa. Men hvem ser i
Rimen, en Majmorgen paa en Bakkeskrænt, Gen-
spejlingen af det hvide Hav! . . .
Hægebærtræet har mistet sine Blomster. De
føg hen som Sommerens Sne, tøede bort i hastige
Soltimer, blev til Jord som alt, der visner.
Men Sommeren danser sig hed. Den svinger
Skovbrynets grønskællede Nymfe, saa Blomster-
støvet staar gult og Hvidt i de malende Solstrøm-
me. Den danser sig hen over Landet, saa Luften
flimrer som af tusinde vuggende, bryndebetagne
Par. Solen har naaet sin Fuldkommenhed. Den
staar lige over og brænder løs med 40° R. Der
er Midsommer i det store Fastland. Nætterne er
lune som Fuglereder og fulde af Kærlighed. Va-
Aage Madelung: Jagt paa Dyr og Mennesker. 1 0
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
