Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tops
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det høje Skovgræs, stiv og ubevægelig, som om den
aldrig skulde flytte sig mere. Ikke en Gang da
jeg gik frem, flyttede den sig, ikke en Gang, da
otte Par brune og sorte Vinger slog haardt i
Luften lige for Næsen af den, og jeg skød to af
de mørkeste Unghaner ned . . . De andre fløj
ikke saa langt . . . .
Nu lægger vi Byttet fra os i en Bunke og
tager fat paa den spredte Flok . . .
Det gik som en Leg for Tops. Den gik op i
Vinden og ryddede Landet for Urfugle. Hver Gang
den stod, tog jeg en Kylling med det ene eller
med begge Løbene. Vi havde allerede tre. Tre
og to er fem. Der er tre igen. Tops staar for den
sjette. Den giver sig ikke straks, men holder til-
sidst og staar op for os med en moderlig Lyd
og svulmende brun i sin Dragt . . . .
Nej, undskyld Tops! Jeg skyder ikke efter
den gamle Høne! Du maa ikke tage mig det
ilde op, men jeg gør det ikke gærne, saalænge
den skaffer mig Døtre og Sønner nok. Og nu
gaar vi hjem. Jeg kan ikke bære mere . . . .
Da vi kom ud af Skoven og gik langs med
Havremarkerne, kom jeg til at huske paa, at jeg
lovede ogsaa at se ind i dem. Det kunde være
rart at vide til en anden Gang, hvor de vilde
Fugle holdt Maaltid. Men jeg naaede ikke at faa
Besked om det. Der var nemlig noget helt andet,
jeg fik Øje paa. Det var en stor Plet, hvor Havren
var bølet ned og Toppene ædt af . . . Det ser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
